Cabin fever

Nu er det jo ikke en hytte, Farmor og Farfar har ude i Den Store Skov.

Men det fraskriver mig på ingen måde retten til at få et akut anfald af cabin fever i et parcelhus.

Mille er landet i Moder-Landet med et arabisk maveonde, der har givet hende let feber og kvalme lige siden. Hun har kastet op et par gange, men der er ingen hoste, forkølelse, diarré eller andet, der gør os bekymrede undervejs. Hun vil egentlig bare gerne blive i sin seng og have sin mor inden for nusse-rækkevidde hele natten.

Men lige pludselig er der gået 7 stive dage med et barn, der døser døgnet hen og stort set kun indtager små slurke vand, når hun bliver nødet til det.

Det duer jo ikke i længden.

Så vi besøger familielægen.

Og efterfølgende børneafdelingen på Hillerød Hospital, som tager så venligt imod os, selvom vi er udrejst og svære at placere i systemet for lægesekretæren i modtagelsen.Når jeg nu tænker over det, så har vi vist aldrig haft en juleferie i Danmark uden et besøg hos lægen. For der er bare udfordringer ved at gå fra 25+ grader til en temperatur nær frysepunktet.

Mille klarer dog frisag hos børnelægen.

Ingen blodprøver eller væskedrops i denne ombæring.

Men hun får formaninger om at gå hjem og hvile sig videre – og så skal hun begynde at drikke og spise lidt, uanset om hun har lyst til det.

Jeg har kun ros tilovers for det danske sundhedsvæsen. Lægerne og sygeplejerskerne er så flinke og rolige; de taler til og med barnet i øjenhøjde – og så behøver vi ikke være bange for, at der bliver foretaget unødvendige procedurer eller prøver, som vi konstant må være opmærksomme på i Dubai’s privatiserede sundhedssystem.

Men efter 7 dage med roderi om natten og kreaværksted om dagen, med non-stop kaffepause på slagbænken og sporadiske julegaveindkøbsture ud af huset, er jeg ved at miste ævret og vrisser min rastløshed ud i rummet hen over morgen-teen.Der er trods alt grænser for, hvor mange skråskriftsark, Cille kan “more sig” med at udfylde – og hvor mange dagbogssider, en halvsløj Mille kan skrive. Eller hvor mange mariehøns, jeg kan male, før jeg går op i røg.Men Mille er gudskelov on the mend.

Og det er heldigt, for der er mange, gode planer i sigte, nu hvor juledagene nærmer sig med hastige skridt.

Og mindst lige så heldigt er det, at Martin kender mig så godt, at han skynder sig at foreslå en lang gåtur i skoven, før vinterhiet bliver for omklamrende.Det fugtige gråvejr og vintermørket, der oplyses af træernes lyskæder er endda ved at give mig den længe-ventede julestemning indeni.