Jule-kryb-sammen

Jeg vågner stadig tidligt.

Det er så let at undervurdere 3 timers tidsforskel, men hun er lidt af en bitch, og hun er det hver eneste gang.

Så nu sidder jeg her i morgen-tusmørket med varm kaffe og iskolde tæer, mens jeg hører vinden suse igennem trækronerne.

Huset er mit lige nu, men om lidt bryder hunde, børn og bedsteforældre stilheden.

Og selvom vi er en rigtig storfamilie, der vader ind og ud, diskuterer stort som småt, roder og fylder både fysisk og mentalt, så er der intet ved det her set-up, jeg har lyst til at ændre.

For vi hjælpes også ad. Og det er hjemligt på en inderlig og tryg måde, som vi aldrig ville kunne skabe i et lejet sommerhus. Vi har prøvet. Og fravalgt det. Igen og igen.Men akklimatiseringen til det mørke, vinterlige nord er ikke den letteste i år, fordi stakkels Mille har slæbt sig en arabisk mavevirus med til Danmark. Hun har mistet appetitten, men accepterer at drikke vand og tager sig gerne en lur midt på dagen. Hun er også leveringsdygtig i opkast om natten, og maven snurrer rundt, så snart hun fornemmer, at der er mad på bordet.

Det er simpelthen så synd for hende.

Men åbenbart ikke mere ubehageligt, end at jeg var i stand til at forevige indkøbsvognsluren igår. Lille elskling.Men ind i mellem sløjdom og manglende søvn, så jule-hygger vi på fuld tryk med Faster og Farmor.Mille kan godt være med. Ikke så længe ad gangen, men hun er klar på stille aktiviteter som at lave konfekt og små, kreative julegaver med Farmor.

Det er ren jule-kryb-sammen i Farmors hus.

Og selvom det på sin vis er ubelejligt med mathed og sygdom, så er det på forunderlig vis også kærkomment.Vi har brug for en pause.

For i pauser opstår der en masse gode ting, der ellers aldrig ville være sket.

Martin og jeg bager f.eks. vanillekranse sammen for første gang.

Jeg rører dejen, og han sprøjter kransene, som man si’r.

Det er årets ægteskabelige juleterapi.

Som ender lykkeligt. Det kan muligvis være svært at få øje på hullerne i “kransene” for de nøjeregnende, men så kan de omdøbes til vanillekager. Sådan er det med hjemmelavede ting.

Det er i øvrigt Valdemarsro’s fine opskrift med en god andel mandelmel i til at give struktur. Kan vist varmt anbefale den.

Men selvom vi laver jule-kryb-sammen i huset i Den Store Skov, så bliver det også til småture ind af huset.

Farmor og Farfar tager som altid pigerne med til nisselandskab og kæledyrs-kiggeri i Plantorama.

I mens får Martin og jeg frit lejde til at handle julegaver i tosomhed.

Vi går også den skønne Frederiksborg-baghave-tur-med-indbygget-cafébesøg sammen med Hr. og Fru A.

Der bliver endda lejlighed til at se Paprika Steen’s seværdige julefilm “Den tid på året”, hvor en helt almindelig og aldeles dysfunktionel familie holder traditionsrig jul – og på sjoveste vis ligner alle vi andres familier (*cringe-alert, hvis du ikke har set den endnu!).

Jeg glæder mig virkelig til jul nu.

Og om lidt er jeg sikker på, at der kommer snevejr til børnene og en SRP-skrivende niece, som jeg kan lege med.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet