Don’t Fear...It’s Only a Pap Smear

Søren Ryge i Dubai

Jeg er helt holdt op med at blogge, slår det mig.

Ikke at jeg på nogen måde er træt af at hælde vand i af ørerne. Det bliver jeg pr. definition aldrig træt af.

Men der er kommet en masse arbejde på tværs. Der er karakterblade, som sjovt nok ikke skriver sig selv – og jeg sidder med forberedelse af nye, spændende emneforløb, som skal skydes igang i det nye år. Der er muligvis stadig lidt lang tid til 2019, men vi er så heldige, at vi holder juleferie helt fra 14/12 til 5/1 – og dér indfinder jeg mig IKKE på skolen 😂

Nå – men overskriften siger, at Søren Ryge er kommet til Dubai.

Det er et rent marketing-stunt, så alle haveinteresserede mennesker kigger forbi min blog. For der er ikke andre til at gennemgå den nye have omkring det lille rækkehus end os, der bor her. Og så jer, der helt uforvarende er kommet til at klikke på mit link, fordi I troligt følger en aldrende havegurus vandring rundt i de smukkeste haver.

Så må jeg præsentere (indlæg venligst drum roll)….

Kaalunds nyanlagte ørkenoase!Først blev alle planterne fordelt rundt omkring, så vi var enige om placering, før havemændene gik igang – for de kunne ikke et ord engelsk.Martin og jeg var på planteskole for en uge siden med den haveanlægsgartner, der stod for at male hele ejendommen udvendigt, lægge fliser, anlægge bede, lave udendørs belysning og smække det falske græstæppe på. Vi udvalgte ikke de specifikke buske; det tror jeg kun at man gør ved køb af kostbare træer osv.

Og forleden kom så dagen, hvor en lastbil kom drønende med flotte, friske planter og stauder til os, som vi nu håber vil overleve og vokse pænt til i haven i de næste mange år.

Nu er der plantet til med hvide jasminer i det lille højbed. Langs den ene væg er der lilla bougainvillea af den lave, ikke-klatrende slags; rundt omkring er der frangipani-træer med duftende blomster, som lige skal finde nyt fodfæste; så er der strittende græsstauder, der kan tåle varmen og duver så fint i vinden; grønne, hårdføre ficus-panda-buske og nogle andre buske med hvide blomster, som jeg frygter vil blive svedet af i heden, men nu får vi se.I den lille forhave ud mod gaden er der præcist de samme planter og buske som inde i haven. Fordi vi er ret fantasiforladte, og har glemt at holde Have-Nyt i alle årene. Specielt hér i Dubai er det svært at vælge ud til haven, fordi der skal ekstra-ekstra-grønne fingre til at få tingene til at overleve fra år til år.

Sidst, men ikke mindst, så kan jeg nu glæde mig over, at der også blev fyldt op i de udvendige vindueskarme med plantekasser, der bugner af krydderurter og skriggule tagetes, som holder sig så fint i vinterhalvåret.

Og netop som den nye have står klar, kommer vinterregnen med bulder og brag.Dét er da genial timing.

Og til de af jer, der måske studser lidt over valget af den eviggrønne kunstmåtte, kan jeg fortælle, at det er intet mindre end fantastisk at have falsk græs i en Ørkenstat.

Før var græsplænen Den Evige Kilde til Diskussion mellem Martin og jeg, fordi han drømte om snorlige, golf-græs-agtig præcision og vi kom aldrig i nærheden af at have en bare nogenlunde pæn græsplæne. Med eller uden en pakistansk havemand til at tage vare på græsset. Det gjorde nærmest ingen forskel.

Men kunstgræs er en fin løsning. Også for miljøet. Nu er der ikke flere diskussioner mellem vrantne ægtefæller om ukrudt og tørre tuer. Og kunstgræsset er blevet en ny legeplads for hele nabolagets børn, der elsker at slå kolbøtter og vejrmøller på “tæppet”, der – ifølge dem – ikke er ‘ulækkert’, fordi der ikke er insekter og myrer i det.

Dubai-børn…

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Don’t Fear...It’s Only a Pap Smear