Ugen derpå
Det er sådan en underlig følelse, når vores gæster rejser hjem igen.
Uanset hvem, der har været på besøg – familie eller venner – så tager det en hel uge at komme sig mentalt og fysisk.Der er sådan en ubehagelig mathed og tomhed efter intenst samvær, masser af oplevelser, aktiviteter og nydelse.
Nærmest ligesom tømmermænd efter en fed fest.
Pludselig er det slut med fællesskabet.
Med små svinkeærinder og sjove udflugter i weekender og på hverdage.Det er jo ikke fordi der er noget i vejen med vores firkløver-fællesskab eller vores almindelige hverdag, men det tager tid at vænne sig til dét liv igen.
For poolen er da sjovere med Farmor, Mormor eller Moster.Og det med at gøre sig i stand og gå i byen er da sjovere i en lille flok.
Savn og længsel er altid en del af kufferten, når man bor langt væk fra familien. Og selvom følelserne er ubehagelige, så er de efterhånden letgennemskuelige og egentlig også medgørlige, når først jeg ser og mærker, hvad det er, der foregår.
Ugen derpå er ikke sjov, men ugen efter er alting back to normal.
Min Mor og jeg taler åbent om det.
At det tager lige så lang tid at komme sig efter at have tilbragt tid sammen, som den tid, man tilbragte i hinandens selskab. Fordi man er træt og mæt på alle planer.
Men hjertet gør altså ondt, når vi cykler hjem efter skole, og der så ikke længere står en Farmor og vinker i vejsiden, og der heller ikke sidder en Farfar i havegyngen og siger ja tak til kaffe.
Mange hilsner fra Mor i Udlandet
Hvor er det rigtig skrevet Tine. Og vi følger jeres dage herhjemme fra. Farfar har lige sagt …nu har de weekend dernede!!
Knus 😘