Manisk

Vestjyske æwler og pærer

“Æwler, pærer og blommer – li’e ni’er i æ’ lommer”, som vi siger i Vestjylland.

Og nordfrugterne er i bogstaveligste forstand landet – lige med undtagelse af blommerne.

En hel bunke friske, søde, syrlige, sprøde, usprøjtede pærer og æbler, plukket direkte fra frugttræerne og fløjet som specialleverance ned til lille mig i en støvet Ørkenstat.Dét er da omsorg og kærlighed, at min Moster og Onkel vælger at fylde feriekufferterne med frisk frugt fra min Mormors (nu deres) gamle frugthave, så jeg kan få mundfuld efter mundfuld med smagen af ‘hjem’. Efterfulgt af den let bitre eftersmag af hjemve. Men sådan er det altid – og jeg har lært at trække vejret igennem det.

Det er svært at beskrive, hvor dejligt det er, at skifte håndværkerne ud med gæster.

Der er stadig liv og glade dage i hele huset, men forskellen er så stor, at jeg stadig ligger om morgenen og takker højere magter for, at vi ikke skal stå op til endnu en dag med “åbent håndværkerhus”.  Tænk, at vi ikke skal se så meget som skyggen af entreprenøren og hans projektleder mere….det gør mig helt glad indeni.

Og dagene løber afsted, som de kun kan gøre, når vi skal forsøge at kombinere almindelig hverdag med skole, arbejde og gæster på ferie.

Vi lægger ud med at handle lidt af hvert i Gold & Diamond Park. Hér er det kusine Cath, der er ved at få fremstillet en 20-års-ring. Det skal nok blive et smukt resultat, når voksmodellen er blevet til det pure guld.Børnene fremviser selvfølgelig også deres skole for familien, som ih’er og næh’er og det-må-vi-nok-sige’r, så vi føler os pavestolte af det hele. Det er virkelig en gave at have gæster, som går glade og interesserede med til alting og ingenting. For det er jo lige præcist dét, vi har behov for – os, der er rejst langt bort fra Moder-Landet. Og vi er heldige med at have en stor familie, der gerne vil på udflugt og eventyr med os, og som har lyst til at opleve vores hverdag, som på mange måder er så fjern fra og anderledes end deres egen.Der er også de mange, obligatoriske pool-stunder, som altid er et hit hos gæster, der kommer fra Det Kolde Nord. Det ville det helt sikkert også have været for os, hvis vi ikke havde haft poolen lige rundt om hjørnet og solskin hver eneste dag. Det er et af hverdags-privilegierne, som jeg bliver mindet om, når vi har gæster, der ikke tager det hele for givet.Og så er der “must-see” Dubai Marina med hyggelige restauranter og en lang promenade, som man kun kan elske på en lun efterårsaften med jetlaggede gæster, der lige skal finde fodfæste i sandet.Der er heller ingen tvivl om, at mine strandelskende familiemedlemmer er solgt til stanglakrids i formiddags, da jeg tager dem med på NessNass Beach til formiddagskaffe og frisvøm.Der er intet som et timelangt havbad uden så meget som et kuldegys.

Balsam for sjælen, er det, med beroligende bølgeskvulp, saltvand og varme solstråler.Og selvom Cilles intention for familiebesøget tydeligvis er at gå i poolen og være “dar jeme”, fordi hun er og bliver en hjemmefødning, så skal jeg lige love for, at den vestjyske familie virkelig når at opleve en hel masse på en uge. Noget af det foregår uden os, dog. Der er grænser for, hvor mange gange, vi skal op i Burj Khalifa, trave Dubai Mall tyndt eller se springvandene danse. Trods alt. Og det er jeg blevet bedre til at vurdere, skrue og optimere på for hvert besøg, vi har hjemmefra.

Til gengæld siger vi altid ja-tak til et spil UNO før sengetid.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Manisk