Port-a-Potty

Jeg vil gerne medgive, at overskriften kunne indikere, at her kommer der et indlæg om tumlingebørn og toilettræning. Men dét stadie er jeg så lykkeligt ovre – og har fuldstændig fortrængt, hvordan man pottetræner småbørn, så du må videre i din søgning efter transportable potter andetsteds.

Næh – vores port-a-potty er såmænd et hvidt, hjemmesnedkereret monstrum, vi har stående lige uden for huset.Faktisk gik der næsten en uge, før jeg fattede, hvad det var, gartnerfirmaet havde stillet op i carporten. Og det krævede tilløb at titte om bagved for at blive bekræftet i, at Martin selvfølgelig talte sandt.

Der er tale om den virkelig pakistanske løsning på behovet for at komme af med stort og småt.Man har simpelthen valgt at åbne kloakdækslet og så tage den derfra. Uden adgang til rindende vand, sæbe eller papir.

Hvad det betyder i forhold til rotter og andre kloakrelaterede trusler, at der tisses og pruttes for åben kloak ude i carporten, dét aner jeg ikke. Og tør heller ikke rigtigt spørge – for hvad er alternativt til den pakistanske port-a-potty?

Det virker som et besynderligt emne at skrive om, men det er blot én af de daglige udfordringer, som arbejderne i Ørkenstaten står overfor. Uanset deres branche, så er der begrænset adgang til de mest basale faciliteter – toiletter, rindende vand, sæbe, papir, borde, stole, bederum osv.

Gartnerne – for nu at tage dem som eksempel – bliver hver eneste dag droppet af uden for ghettoens gate, står i kø for at få tjekket deres ID-kort og modtage dagens gate pass, og så er det ellers ud i haverne, på gaderne og i parkanlæggene, hvor de skal klippe græs, trimme bede, beskære træer, luge ukrudt, gøde, vande, fjerne affald og hvad der ellers hører til, når der skal holdes liv i kunstige haver og søer midt i en sandkasse. Det er ren Wisteria Lane perfektion.

Mændene arbejder fra ca. kl. 8 til frokost, hvorefter de beder, sover, spiser og hygger med mobiltelefonen, når de har fundet en stille krog eller et hjørne i skyggen. Herefter arbejder de videre til kl. 17, hvor de skal sætte sig ved deres respektive opsamlingspunkter og vente på, at firmaets shuttle henter dem. Maden har de med i små plasticposer, som de hænger i hækkene og går tilbage til, når det er tid til en pause midt på dagen. Vand fordeler de i mellem sig via store plastictønder, så de kan få noget at drikke i løbet af dagen. På samme måde deler de også redskaber – plæneklippere osv. – som de cykler rundt med i hele kvarteret, når det er græsslåningsdag.

Og jeg har tit tænkt på, hvor de egentlig kan forrette deres nødtørft. Måske findes der diskrete toiletter i de el-  og pumpehuse, der står fordelt rundt omkring i ghettoen?Det er ihvertfald ret underligt, at vi har så mange, mange mennesker gående udendørs hver eneste dag – uden at der er reelle faciliteter til dem. Og det haveanlægningsfirma, som vi samarbejder med, har tydeligvis klaret problematikken ved at rejse rundt med deres egen version af et tisse-klædeskab.Knallertbudene, maintenance-firmaernes ansatte, rengøringsfirmaernes medarbejdere, salondamerne, håndværkerne, taxachaufførerne osv. har lidt bedre vilkår end arbejderne i haverne, fordi de har adgang til de offentlige toiletter i shoppingcentrene. De tager nemlig ind til centrene for at holde frokostpause, hvor de så kan købe mad og klare toiletbesøgene samtidigt.

Alle butiks- og restaurationsansatte er også nødt til at benytte centrenes almindelige toiletter, da der ikke findes separate omklædnings- og toiletforhold til dem, så selvom det med danske øjne er ret så spøjst, så møder man ofte en hel flok ansatte fra fast-food-kæder og butikker, der er ved at lægge make-up, ordne hår og børste tænder på dametoilettet, hvor centrets kunder også kommer forbi for at forrette deres nødtørft.

De er i øvrigt squeaky clean og velduftende, de offentlige toiletter i shoppingcentre og den slags steder, hvis man sammenligner med Danmark. Fordi der er toiletdamer, der konstant holder opsyn, rengør og tjekker hvert eneste toilet, så man aldrig bliver mødt af stødende syn eller lugte.

Nok om toiletter – eller mangel på samme til de allerlaveste i hierarkiet – i Dubai.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet