World Teachers’ Day

I morgen er det FNs internationale lærerdag.

Jeg ved ikke, hvor meget dagen fylder i de danske medier, hjem og skoler, men jeg håber for alle involverede parters skyld, at dagen bliver markeret, fordi skolegang og uddannelse jo vedrører og berører hele samfundet.

De fremtidige varetagere af vores klode går en dyster tid i møde, hvis ikke de modtager god undervisning af fagligt og socialt dygtige lærere, der kan motivere og stimulere dem til at tænke selvstændigt – og som kan forlange noget af dem retur.

UNESCO har udsendt følgende erklæring forud for den 5. oktober 2018:

“The right to education means the right to a qualified teacher. It commemorates the 70th anniversary of the Universal Declaration of Human Rights (1948) and serves as a reminder that the right to education cannot be realized without trained and qualified teachers”.

Her i De Forenede Arabiske Emirater (og vi oplevede det samme i England) er Lærerens Dag markeret ved at børnene giver deres lærere en buket, et kort, en æske chokolade eller lignende. Der er ikke tale om store, dyre gaver, men bare en lille erkendtlighed og tak for indsatsen med at fylde fornuft og viden i hovedet på rollingerne.

Nogle år afholder skolens forældreorganisation et lille takke-arrangement for lærerne, men det svinger meget. I de 4 år, jeg har været ansat på skolen, har jeg oplevet, at dagen blev komplet ignoreret (eller overset) ét år; at der stod et nyt kaffekrus på skrivebordet et andet år; at vi fik en skøn indisk frokost i et fint dekoreret lokale et tredje år – og i morgen er vi så inviteret på morgenmad i receptionen.

Sådan er der så meget. Management kommer. Management går. Need I say more?

De større gaver hører årsafslutningen til.

Det er ikke ualmindeligt, at emirati-skolernes lærere modtager guldsmykker, designerhåndtasker, eksklusive parfumer, gavekort til de dyreste department stores i byen osv., fordi nogle af elevernes familier er ubeskriveligt velhavende.

Lærerne på de internationale skoler får gaver i et mere almindeligt prisleje – det kan være en kurv med skønhedsprodukter eller delikatesser, et gavekort til et shoppingcenter eller en skønhedssalon, et pænt tørklæde eller en god bog.

Uanset om læreren modtager en æske Ferrero Rocher, et Cartier Love-Lock armbånd eller en kurv med italienske specialiteter af en enkelt elev eller en hel klasse, så er der hverken tale om karaktermord (hæ!), bestikkelse eller overtalelsesgaver, som man måske kunne opfatte det med danske briller på. Der er tale om en hengivenhedserklæring, som selvfølgelig er proportionel med den glæde og taknemmelighed, man har over for den respektive lærer.

Fordi læreren har en højt respekteret status i samfundet – uanset hvem, man er – eller hvor, man kommer fra.

Og jeg mærker det hver eneste gang, jeg fortæller, at jeg arbejder som lærer. Folk komplimenterer det på samme måde, som jeg forestiller mig, at en læge eller advokat vil få anerkendelse i Danmark.

Men når det så er sagt, så er det meget individuelt, hvad og hvor meget, den enkelte lærer modtager, når skoleåret er omme – for nogle lærere er bare dygtigere og lettere at holde af end andre. 😅

Vores piger deltager i klassens buket til lærerne i morgen.

Og derudover har Cille lavet det sødeste kort til sin lærer, Miss Louise.Miss Louises skotske accent bliver fremhævet af Cille – og jeg tænker, at hun er lige så vild med den, som jeg er.Og se lige – Cilles beundring af sin lærer.Det er en skøn ting, at have dygtige lærere, vi kan se op til og lære af.

Vi kan vel alle genkalde os inspirerende lærere, der virkelig lærte os noget og hjalp os på vej til at blive dem, vi er idag?

Dét burde alle verdens børn have fri adgang til.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet