Sharjah

De Forenede Arabiske Emirater består af i alt 7 emirater, der har selvstyre under hver sin Sheikh.

Der er det største emirat, Abu Dhabi, som også er landets hovedstad, efterfulgt af Dubai, som vel er den mest berømte i by i landet – og så er der ellers Sharjah, Ajman, Umm Al Quwain, Fujairah og Ras Al Khaimah.

Spørger du Dubai’s indbyggere, så er det lige hér, det sner.

Alt andet bliver hurtigt lidt for støvet og lidt for lokalt og alt muligt andet fis.

De fleste udlændinge vælger at bosætte sig i enten Dubai eller Abu Dhabi, hvor der er masser af internationale skoler, et kæmpe udvalg af boligområder, shoppingcentre, fritidsaktiviteter, socialt liv blandt ligesindede osv. Men selvfølgelig er der også mange udlændinge, der bosætter sig i ét af de andre emirater. Fordi de arbejder der og/eller fordi der er mange penge at spare ved at opholde sig lidt uden for Mellemøstens svar på Las Vegas.

Arbejder og bor man i Sharjah, er der 30-40 minutters kørsel til det centrale Dubai på en cirka-syv-sporet motorvej, så der er ingen udfordringer ift. at undslippe det alkoholfrie Sharjah-liv og nyde en Friday Brunch på et af luksushotellerne i Dubai.

Arbejder og bor man i Abu Dhabi, er der 1.5-2 timers kørsel til Dubai, men hovedstaden har et fint udbud af luksushoteller, lækre restauranter og et udmærket byliv, så der er mindre behov for at stikke af til Dubai end i de andre emirater.

I virkeligheden er der aldrig rigtigt langt til noget som helst i De Forenede Arabiske Emirater. Det skulle da lige være, hvis man pludselig får den brilliante idé at køre et smut ud i Abu Dhabi’s Rub Al Khali – The Empty Quarter – der som navnet indikerer, er et fuldstændig øde ørkenområde, der grænser op mod nabolandet Saudi Arabien. Hér kan der godt føles en kende ensomt. Men ellers er det en ren fornøjelse at tage på tur – med maksimalt et par timers kørsel ad gode asfaltveje, før man pludselig lander i den fantastisk smukke Hajjar-bjergkæde i Fujairah, midt i det forunderligt grønne landbrugsområde Al Ain eller i Oman-enklaven Musandam på toppen af Emiraterne.

Der er smukt med smukt på uden for Dubai.

Der er vild natur med kameler, der vandrer som ensomme, duvende majestæter i den golde, gyldne ørken.

Der er takkede, rå og grå bjerge, så langt øjet rækker. Der er lysende mørkeblåt hav og stejle skråninger med geder, der glor og bræger mod det ubarmhjertige sollys.

Der er små butikker og boder langs vejene, der sælger frugt og grønt, tæpper, karak-te og tingel-tangel.

Men selvom der er så uendeligt mange ting at se og tage sig til uden for Dubai og Abu Dhabi, så skal der nærmest en lang weekend til, før vi får os vristet ud af Dubai’s ghettoliv for at opleve noget ude i den virkelige verden. Det er tilnærmelsesvist pinligt, at det skal være så svært.

Heldigvis har jeg søde veninder, der elsker at tage på opdagelse. Og som ofte åbner mine øjne for steder, der ikke lige falder mig ind selv at undersøge eller besøge.

Forrige weekend er vi således taget på tur til Sharjah, Dubai’s konservative og traditionsbundne storebror.

Vi er kørt ind i én af Sharjah’s offentlige parker, hvor de lokale indbyggere flokkes i weekenderne, fordi der er en masse skønne, grønne haver, man kan holde familiepicnic i – og fordi det koster stort set ingenting at komme der (hvilket er en sjældenhed i det her land).

Hér ligger Arabia’s Wildlife Centre. Den eneste zoologiske have i De Forenede Arabiske Emirater, som fremviser det dyreliv, der rent faktisk lever på Den Arabiske Halvø. Dén tanke kan jeg ret godt lide, fordi der er så mange andre forlystelsesparker og zoologiske haver i Dubai, som fremviser eksotiske dyr fra alverdens lande. Men de lokale dyr er faktisk også ualmindeligt spændende og overraskende.

Det smarte (og lidt spøjse) ved centret er, at alting er indendørs. Og dermed bliver det til en snedig aktivitet for små børn i de varme måneder af året, hvor aircondition er en absolut nødvendighed for at de kan være med og bevæge sig lidt rundt.

Arabia’s Wildlife Centre skuffer ikke.Der er reptiler ad libitum – den ene art mere bizar og hårrejsende end den anden. Og de ser bestemt ud til at blive behandlet godt. Der er alle former for mus, rotter og flagermus; der er skorpioner, skildpadder, vilde katte, insekter, slanger, harer, et væld af fugle, frøer og fisk.Som en lille servicemeddelelse kan jeg nævne, at fuglene flyver helt frit i den indendørs hal – og det kunne der godt være nogle mennesker, der ikke er helt vilde med. Personligt oplevede vi hverken at blive skidt på eller intimideret af flyveriet – men er man ikke til baskende fugle, så er det ikke lige stedet at begive sig hen.

Centret er “ensrettet”, så man går fra område til område, indtil man kommer til nogle enkelte eksotiske dyr – primært bavianer og geparder – der formodes overdraget til centret af lokale, der ikke har kunnet overskue at beholde dyrene som kæledyr selv.

Til sidst lander man i cafeteriaet. I ordets bedste forstand – et cafeteria. Her er der veggie curries, pommes og frysepizzaer serveret på plasticbakker til særdeles ydmyge priser. Karak-téen koster 3 dirhams og vi medbringer selv frugt og snacks til børnene – for det må man gerne. Og mens vi søber sød te i os og lader børnene hoppe omkring, er udsigten aldeles vidunderlig. Der går mange forskellige slags hjorte og lyserøde flamingoer rundt på en indhegnet slette lige uden for cafeteriaers panoramavinduer.

Således ét af Tines Tips til Dubai.

Eller rettere til Sharjah.

Et emirat, der er lidt af en gråzone eller blind vinkel for mig, men jeg kunne virkelig lide det, jeg så og oplevede forleden.

Så vi må nordpå igen, når det køligere vejr kommer. Der er nemlig også en islamisk-botanisk have, en petting-zoo og et naturhistorisk museum lige ved siden af Arabia’s Wildlife Centre, som sikkert også er et besøg eller to værd.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet