When in Jylland….

I tillæg til mit søsterskab, der er helt fyldt til bristepunktet af savn, er der nu også dukket et morskab op med samme triste indhold.

Det er simpelthen så tungt at vinke farvel til Mormor, selvom vi ses snart igen i Dubai, når jeg fylder 40.

Vi har virkelig haft dejlige dage og oplevelser i Jylland denne sommer.

Som hér, hvor Christiania-cyklen indeholder to af Mormors guldklumper på vej ud for at finde jyske guldklumper. Undervejs får de udpeget havre, hvede og majs på markerne.Pigerne følger nysgerrigt med Mormor ind på Oluf Sands mark, der er omkranset af et bio-hegn af raps, kamille og solsikker til glæde for sommerfugle, bier og insekter.De venter spændte på at se, hvor mange kartofler, der mon dukker op, når Mormor vender mulden med en greb.Det er egentlig så såre simpelt og helt jordnært. At grave kartofler op. Og alligevel er det så vigtigt og lærerigt for pigerne, der aldrig ville prøve noget lignende i Dubai.Mormor viser pigerne den bløde, udmattede sættekartoffel og forklarer dem, at den er mor til alle de små, nye kartofler, som vi skal spise til aftensmad. De lærer også at børste jorden af kartoflerne – og at sortere de grønne fra, fordi de uspiselige. Kartoflernes toppe er i øvrigt sprøjtede (og heraf udtørrede) for at undgå skimmel. Blot til info, hvis du sidder og undrer dig over, hvorfor der ikke er grønne toppe på planterne.

Imens pigerne får første lektion i kartoffeloptagning, cykler Martin ud for at se lidt på jerseykøer.Der er så dejligt derude på landet. Og en ram lugt af svin og køer, man ligesom må acceptere som en del af pakken.

Vi er dog ikke kun på bondegårdsferie.

Der er også udflugter til skov og strand. Her er vi på “Skovsnogen Artspace”, en natursti uden for Kibæk med indlagte muligheder for leg og vandring i naturen.

Det er endnu en danskheds-øvelse for pigerne: At rage i jord med en pind. Lige dele formålsløst og lærerigt. Og på forunderligste vis strangely satisfying, som Cille forklarer mig.Vi finder såmænd også dén skovsnog, som området er opkaldt efter.Den er ret fin at klatre på for både børn og voksne.Nogle af skulpturerne og installationerne i området er virkelig fine og finurlige.Andre er foruroligende, uhyggelige og morbide.Der er naturligvis tale om en voksafstøbning af en krop, men den er aldeles livagtig – og jeg synes ikke, at “Skovsnogen Artspace” er børnevenlig, selvom det absolut er meningen, at børn og voksne skal gå på stien, lege og nyde skoven sammen. Der er for mange kunstneriske statements på stierne, som ikke er i børne-øjenhøjde, uanset hvordan man forsøger at anskue dem. Synes jeg.

Helt anderledes fredfyldt, befriende og beroligende er solnedgangen over Hvidbjerg Strand.Martin kører os til Vesterhavet, fordi han ved, hvor meget jeg vil savne synet af min barndoms strand, duften af havets salt og tang, lyden af stille bølgeskvulp og følelsen af det kølige vand, når vi ikke længere er i Danmark.