Familie-på-fuldtidsdynamik

Fyn med de fineste

Mit søsterskab er helt fyldt op af savn, så man skal passe på med at åbne det, medmindre man står klar til at gribe stumperne og modtage tårerne.

Det samme er galt med mit mosterskab.

Og jeg ved, at min søster har det på præcist samme måde i dag, mens hun går og gør klar til hverdagen derhjemme.

Der er intet, der kan svide så grueligt meget i øjne, maver og hjerter, som afslutningen på en dejlig familieferie, hvor det går op for os alle, at nu går der igen et halvt år, før vi mødes i juleferien.

Før vi søsterkrammer.

Før vi ser niecer og nevø.

Før kusiner og fætter ser hinanden igen.

Dét der med at gå fra 24/7-storfamilieliv og så hjem til en kold tyrker – dét gør ondt. Hver eneste gang. For nu har vi jo lige haft en skøn ferie på Fyn med de fineste mennesker. Og oplevelser.

Prøv lige at se, hvor kønt og romantisk, der er. Fyn er bare finest!I søsterligt fællesskab med mænd, børn og Mormor.Det er 100 % betingelsesløs kærlighed og glæde, der fylder vores moderhjerter, når de fire børn leger sammen – og ind i mellem diskuterer, forhandler og argumenterer som søskende. Men det er der også en masse smukt og godt i, for det viser jo, at de har tillid til hinanden og tør vise sig selv, som de nu engang er. Råt for usødet. Og Egeskov Slot viser sig at være en virkelig Fin-Fyn-oplevelse for både store og små.Vi nyder den lysende grønne bøgeskov set fra oven.

Cille og jeg finder også masser af spændende ting i den gamle købmandsbutik. Hun undrer sig meget over størrelsen på pakkerne og deres begrænsede indhold, og hun  – Dronningen af Morgenmadsprodukter – mener, at det var ret synd for børnene, at der kun var cornflakes og havregryn at vælge i mellem i the olden days.Imens finder Mille en ny, gammel bil, der passer lige til mig. Og jeg må give hende ret. Den er intet mindre end perfekt.Vi finder også tid til en kaffepause på min søster og svogers stamcafé i Odense.Stedet ligger lige ved skovbrynet og skovsøen i en stationsbygning.Og kaffen er dæleme stærk, frisk og go’.Og efter nogle dage i det fynske vender vi alle snuden mod gu’e Vestjylland.I år er Vesterhavet en helt igennem behagelig oplevelse – og selv jeg, det varmesøgende missil, kan bade i et godt stykke tid uden at fryse. Dét hører til sjældenhederne. Eller også har det noget at gøre med mit øgede spæklag. Her er vi på Hvidbjerg Strand lige uden for Blåvand. Dét er den bedste strand ved Vesterhavet, hvis du spørger min Mor 😉Der er helt klart vand og helt klart glade vandhunde.Mindstemanden i flokken har nærmest ild i toppen, da dagen går på hæld. Jeg knuselsker den rødhårede elskling, så det gør helt ondt. Han ved det i øvrigt godt – og har straks lært sig at spurte væk fra mig, mens han råber “nej, Moster”, når jeg forsøger at påføre ham alt for meget Moster-klister.

Jeg glæder mig helt ustyrligt til næste gang, vi skal begrave Milløjseren i sandet sammen. Ikke at jeg ved hvor eller hvornår, men jeg er sikker på, at vi griber chancen, lige så snart den byder sig igen.Godnat min elskede Søster.

Sov dejligt og vågn op til en god mandag. Lige så snart du er igang igen, er hverdagen heldigvis altid den bedste ❤

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Familie-på-fuldtidsdynamik