Ritualer

Farmor har helt klart trukket det korteste strå.To hunde på forsædet og to børn på bagsædet.

De bagerste passagerer har tilmed munde, der aldrig står stille og arme, der svinger rundt.

I mens sidder Martin og jeg i den anden bil – noget så fredeligt med bland-selv-slik og en radiokanal, der spiller vanvittigt gammelt popmusik. Det gør alle radiokanaler i Danmark, medmindre man rammer P3 i et opportunt øjeblik, hvad er det, der sker?

Vi udfører et af de vigtige sommerritualer: At køre på landet.

Til Farmors sommerhus.

Og for at gøre det helt rigtigt, skal man sejle med færgen fra Hundested til Rørvig. Ikke tale om, at man ligeså godt kunne køre “nedenom” eller at færgen er en ret så dyr fornøjelse.

Færgen er en skøn fornøjelse.Og selvom Cille tæller minutter til sommerhuset, varer det ikke længe, før hendes hoved alligevel lægger sig til rette i mit skød og vi nyder varme solstråler på den lakerede bænk oppe på dækket. Der er motorrumlen. Lugt af diesel. Friskt hav. Røde hårstrå, jeg kan stryge væk fra fregnet ferskenkind. Det er kun et øjeblik. Men ét af dem, jeg gemmer i hjertet.

Jeg elsker at sejle. På og i alt.Det er også lidt en kulturinstitution, dét der med at krydse over hav, sund eller bælt med en færge. En lille bid af den danske folkesjæl, som helt sikkert vil forsvinde til fordel for flere motorveje.

Forhåbentlig vil pigerne altid huske, hvordan vi “sejlede op på landet” sammen med Farmor.

Og som de ansvarlige voksne, vi er, består frokosten af vaffelis på størrelse med børnenes hoveder.I år har Cille endda opdaget konceptet guf. Og jeg har lovet hende, at det nok kan fremstilles i en fjern Ørkenstat også.Intet er bedre end dansk sommer, når vejret arter sig. Jeg siger det igen og igen. Til og for mig selv – og til alle andre, der gider eller ikke gider at høre på det.Og vi spiser danske kartofler, gulerødder, jordbær, hindbær og ærter – og nyder, hvordan frisk frugt og grønt smager efter at have spist køletransporterede fødevarer i en evighed derhjemme i sandkassen.Bagefter går vi til stranden langs det fredede område ved Ellinge Lyng. Endnu et ritual, der gentager sig sommer efter sommer.Det er en helt anden strandoplevelse her ved Sejerø-bugten end når vi er ved Vesterhavet, men jeg er vild med begge steder. Og i år er vandet så skønt, at selv jeg vil gerne havbade. Det kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har gjort i Danmark.

Dagen efter gentager vi strandsucces’en med Familien K, der også er i sommerhus ikke ret langt fra os.Børnene leger og svømmer og bygger sandslotte, mens vi voksne hælder rosévin i plasticglas og skåler for alle de gode ting, der er sket siden sidst.Når man til daglig bor i et land, hvor alkohol kun må udskænkes og indtages enten hjemme, på restaurant eller bar, føles det tilnærmelsesvist uartigt at have rosévin med i strandtasken og åbne den i fri natur. Nu mangler der bare, at vi også begynder at nøgenbade, så er genopdragelsen da fuldendt.

Aftenen slutter i kurvemøbler og blødt sommerhuslys. Myggene har fået bugt med os og alle kalder på kløestillende.Det er så dejligt at se børnene lege sammen, som om de lige så hinanden forleden. Hver gang jeg ser, hvordan pigerne indgår i de venskaber og fællesskaber, som vi har i Danmark, bliver jeg så glad og lettet. For egentlig kan vi jo ikke tage for givet, at de kan finde hinanden igen, når der går halve år eller mere i mellem at de mødes.Sommerhushygge, når det er bedst.