60 dage

Vand i en ørken

Som I nok kan forestille jer, er vand en temmelig begrænset ressource i en ørken.

Heldigvis bor vi lige op ad havet – og De Forenede Arabiske Emirater afsalter hver dag havvand som gjaldt det livet (og det gør det i 47 graders hede, skal jeg hilse at sige). Det afsaltede havvand serveres til indbyggerne som drikkevand og almindeligt forbrugsvand i husholdningerne. Det er én af de ting, man bare må affinde sig med, hvis man vælger at bosætte sig i en ørken.

Og det får mig til at værdsætte det fantastiske, danske grundvand endnu mere, selvom jeg efterhånden skal tvinge mig selv til at drikke vandet fra hanen i Danmark. Før var det vel den mest naturlige handling i verden – at tappe et glas vand fra hanen – og nu tager jeg mig selv i at stå og glo mistroisk på vandet i glasset, fordi det i min ørkenstats-hverdag ville føles helt forkert at drikke vand direkte fra hanen.

Og man vænner sig faktisk til den klistrede, småslimede havvandsaffære med sæberne under bruseren. Det er straks værre med håret. Don’t get me started. Tror ikke, at der findes ét eneste menneske i Dubai, der ikke undrer sig over hårets struktur, fylde (eller mangel på samme), frizz, hårtab og så videre.

Og når nu vandet er så kostbart og omstændeligt at få fat på, så er det naturligt nok en af udfordringerne i det daglige.

Systemet i vores ghetto er således: Der pumpes ferskvand ind i compound’et via store vandrør. Rundt omkring i kvarteret findes der så en række små pumpehuse, som forsøger at distribuere vandet ligeligt ud til villaerne.

Hver villa har en separat vandtank, som kan befinde sig over eller under jorden. Tanken bliver fyldt indtil en slags vandmålerballon indikerer, at toppen er nået. Når der så åbnes for hanerne inde i huset, sidder der en lille pumpe i et skab, som sikrer vandtrykket ind i villaen. Der er en del ting i denne her proces, der kan fucke op.

For starters, så kan pumpehusenes tryk drille – og så er der intet eller meget lidt vand rundt omkring i villaerne.

Den individuelle pumpe i villaen kan naturligvis også have sine gode og dårlige dage. Nød lærer indsæbet, badende kvinde at finde re-set-knappen på en vandpumpe.

Der kan også gå hul i vandtanken. Den er nemlig af plastic eller glasfiber. Og du behøver ikke fortælle mig, at det er ret dumt at opbevare vand i plastic eller glasfiber i 50 graders varme året rundt. Problemerne med at opbevare drikkevand i plast overser vi hernede.

Vandtanken har sit helt eget liv. Der kan bo mange, sjove vandplanter på bunden plus en mængde uønskede krible-krable-dyr, hvis man ikke er flittig med at få renset og sprøjtet for kakerlakker.

Hvis vandtanken lækker, siver der tusindvis af liter vand ud i døgnet. Direkte ned i sandet. Og dét giver både en klækkelig vandregning og et foruroligende miljøspild, der kun kan vække stor ærgrelse. Vandtanken kan også flyde over, når vandmålerballonen er gået i stykker. Det gør den åndssvage ballon cirka hvert halve år for os – og vi opdager det først, når der flyder vand ud på gaden eller der er kommet en alt for grum vandregning.Og når vandet så langt om længe er kommet ind i huset, fortsætter det snedige system med at udvikle sig.

Her er der nemlig individuelle vandvarmere for hver “enhed”, således at der i vores lille rækkehus er intet mindre end 4 vandvarmere i alt, som kan vælge at lække vand gennem loftspladerne, når de er blevet trætte af livet – eller deres varmelegemer kan ruste, så vandet ikke længere opvarmes effektivt. Cirka hvert andet år skal vandvarmerne udskiftes. Når først én er røget, så kommer de næste lidt efter. Det finder man ud af, når der siler vand ned gennem loftet eller når der aldrig er varmt vand i hanen om vinteren.

Om sommeren slukker man for vandvarmeren. Dér er den nemlig ganske overflødig.

Vandet direkte fra vandtanken i garagen er mere end tilstrækkeligt varmt til at bade og vaske op i – og dét er et trick, der forvirrer enhver tilflytter den første sommer i landet.

Koldt- og varmtvandshanerne “bytter nemlig plads” om sommeren!

I koldtvands-siden trækkes vandet direkte fra tanken og er derfor 45++ grader varmt om sommeren. I varmtvands-siden trækkes vandet via varmtvandsbeholderen, som jo befinder sig i et airconditioneret miljø over loftspladerne, og som derfor er køligt, når nu selve vandvarmerfunktionen er slået fra.

Når det så bliver vinter igen – og vi tænder for vandvarmerne og vandet i tanken er på 20+ grader, skifter koldt- og varmtvandsfunktionerne tilbage igen til den forventede setting.

Forvirrende?

Kun den første sommer, så er du ovre det.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

60 dage