Vi har lige haft en lille half term i form af en forlænget weekend, der måske nok er lidt unødvendig, når nu der også er Eid al Fitr om et par uger ved Ramadanens afslutning – og en lang sommerferie at se frem til.

Nuvel.

Jeg klager da ikke over en fridag eller to – og heldigvis var der en hel flok skønne mennesker, der skulle i samme retning som os.For der er bare ikke noget bedre end et arabisk road trip, der ender med ren afslapning for hele familien.Vanemenneskerne er i øvrigt kørt i samme retning som sidste år.

Til øen Saadiyat Island i Abu Dhabi, hvor der ligger et perfekt Park Hyatt Hotel med alt, hvad voksne og børn kan ønske sig.Men før vi rammer poolen og finder vinen frem, besøger vi et sted, som nogle i flokken har ønsket sig at opleve længe. Andre i flokken not-so-much, men alle ender vist med at synes, at det er et spændende museum for både store og små.

Louvre Abu Dhabi.En arkitektonisk perle af de helt store, hvor gitre i alskens mønstre danner de smukkeste skygger overalt. Derudover er materialerne naturligvis eksklusive og opulente, så man nærmest med ærefrygt betræder lædergulvet og lader hænderne glide henover det kølige marmor.Særligt taget, der nærmest svæver oven over museet, er helt fantastisk – og bliver afbilledet af samtlige mennesker, der besøger stedet. Man kan simpelthen ikke lade være. Det er Kodak-momentet. Men vi er nu også ret betagede af børne-museet, hvor man selvfølgelig må røre ved alting og prøve sig ad med at skabe kunst eller deltage i kunsten på forskellig vis. Jeg kunne godt tænke mig at lade pigerne deltage i en kunst-workshop dér engang, hvis det kan lade sig gøre.

Så kan de voksne også besøge resten af museet i ro og fred, omend salene med de græske og romerske statuer (hvor visse legemsdele er en del til skue) bestemt også er i høj kurs hos det yngste publikum. Og efter at have fortalt pigerne, at de nøgne statuekroppe er sådan HELT nøgne i Danmark, virker et besøg på Glyptoteket nu pludselig meget mere interessant her til sommer.

Men alting har som bekendt en ende. Finkultur især, fordi man skal opføre sig lidt for anstrengt kultiveret – og efter et besøg på museets udmærkede restaurant, kører vi ud for at blive klar til vores egen lille musikfest.Der ender kl. 4 om morgenen, fordi vi bare hygger os.

Knapt så morsomt er det næste dag, da det går op for mig, at jeg har forgiftet mig selv og må besøge samtlige toiletter på resortet. Jeg opgiver at tælle, da jeg kaster op på toilet nr. 7. Hvis du mangler en knapt 40-årlig med talent for det dramatiske, look no further. Jeg er lige her. Og skal ikke lige ha’ mere rødvin foreløbigt.

Ved 18-tiden rejser jeg mig fra solseng og badekar – og tumler ned i resortets skønne bibliotek til sort kaffe med en side order pommes og en masse hyggesnak.Her er simpelthen så pænt og indbydende, at jeg ville ønske, at jeg kunne komme forbi og skrive her engang i mellem, mens jeg spiser dadler og søde arabiske bidder.Heldigvis vågner jeg dagen efter og er helt mig selv igen.

Det er jo lavsæson, så hotellet tillader check-out helt frem til kl. 18, nu hvor de kun er halvt-fyldt. Det betyder endnu en dag ved poolen med leg og afslapning. Og da vi er nødt til at pakke og vende snuden mod Dubai igen, spørger Mille mig: “Mor, hvornår skal du drikke dem øller og den vin igen?”

Jeg svarer træt: “Ikke lige foreløbigt, dét kan jeg love dig for”.

Og til dét siger Mille: “Det’ nok en go’ idé”.Og på hjemvejen kan jeg sidde i fred og ro i bilen og se på billeder af alle de smukke blomster, der nu ligger på min kære Faster Johannes grav.

Det er måske ikke så underligt, at jeg har let ved at lokke mig selv lidt ud i tovene i disse dage.

For det med ikke at kunne være til stede og deltage på både sjove og triste mærkedage, dét gør virkelig ondt.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet