Ramadan Mubarak!

Torsdag starter Ramadanen, som er den 9. måned i den islamiske kalender.

Ramadanen er muslimernes vigtigste højtid på året – og det svarer stort set til vores julemåned, som du nok kan fornemme på forsiden af det lokale supermarkeds gratisblad.Selvom vi ikke er muslimer – og heller ikke fejrer Ramadanen med at faste og bede – så hersker der en festlig og højtidelig stemning, som smitter af på os alle.

Og det er én af de ting, jeg nyder allermest ved at bo i et multikulturelt samfund: At vi alle glædes over og deltager i hinandens højtider og fester. Der er nuttede harer og chokoladeæg i butikkerne, når vi nærmer os påske. Der er nisselandskab og juletræer, når vi nærmer os jul. Der er slik, græskar og skeletter til Halloween. Der er lys, lamper og et væld af farver, når vi fejrer Diwali – og i Ramadanen er der lanterner, skinnende lys og halvmåner overalt.Vi troede egentlig, at Ramadanen ville starte onsdag, men som altid, når det gælder månebaserede helligdage, må vi vente spændt på, at månen bliver set af den officielle månekiggerkomité. Og dét blev den ikke tirsdag aften, som antaget.Der er noget virkelig skørt ved at skulle vente på en nymåne for at kunne skyde en særlig begivenhed igang, men på den anden side er det også ret eksotisk og hyggeligt at opleve, at ikke alting kan planlægges ned til mindste detalje eller forudses og aftales måneder i forvejen. Det danske ferieplanlægnings-gen bliver også motioneret af, at der er måne-jokere i spil – og det er måske slet ikke en dum idé at lære at gå lidt mere med flow’et i tingene?

Og nu glæder vi os virkelig til en måned med kortere skoledage og hyggelige arrangementer.

Vækkeuret er kørt i stilling til at vække os klokken 7.15 i morgen. Det er en hel, lyksalig time senere end normalt.

Og børnene starter ikke kun en time senere. De slutter også en time tidligere end normalt, så det nu bliver en 5 timer lang skoledag i modsætning til de normale 7 timer. Den begrænsede skolegang klarer man rent praktisk ved at reducere minutantallet per lektion. Normalt varer en lektion 60 min., men under Ramadanen er den skåret ned til 40 min.

Reduktionen i timeantallet er for at imødekomme hele samfundets behov for hvile under en 30-dage lang faste, som foregår i 40 graders varme.

Praktiserende muslimer er oppe før solopgang for at spise suhoor og bede dagens første bøn, hvorefter de vælter retur i seng for at sove et par timer, før børnene skal afleveres i skole og de selv skal på arbejde. Ofte tager de fastende også en eftermiddagslur, så de sidste timer før solnedgang forsvinder uden alt for megen ubehag. Og når solen går ned, bryder muslimerne fasten med iftar, som ofte er et festligt og overdådigt måltid, der kan vare til langt ud på aftenen eller natten.På skolen er der indrettet et faste-rum på hver årgang, således at de elever, der faster, kan hvile sig i et afskærmet rum, mens majoriteten – de ikke-fastende elever – kan spise i klasserne og i kantinen som normalt. Det er ikke nødvendigt, at muslimske børn faster, men nogle vælger at gøre det, fordi deres forældre gør det. Lærerne opfordres selvfølgelig til at være respektfulde og diskrete, således at hvis der er fastende elever i klassen, bør vi ikke drikke væske. Hvis der ikke er fastende elever til stede, må vi ligesom eleverne drikke vand – og på lærerværelset spiser vi som normalt.

Havde vores skole haft en muslimsk majoritet, ville tingene naturligvis have været vendt den anden vej rundt. Men ledelsen har besluttet, at når størstedelen af eleverne ikke faster, så skal vi tilbyde lokaler til de fastende, men ellers lade resten af børneflokken leve deres normale skoleliv med frikvarterer og et smut ned i kantinen.

Og det giver mening – dét der med at lade majoritetens behov få prioritet – uden at træde andre over tæerne eller udvise nogen form for disrespekt.

Der kommer mere Ramadan-fortælling en anden god gang – for nu skal jeg op og sove helt uendeligt længe!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet