Mens I nyder weekend og forårsfornemmelser…

…er det blevet søndag og hverdag i en Ørkenstat.

Jeg vinker farvel til at vågne sådan her.Nu er det vækkeuret, der bestemmer tid og tempo.

Og hende her, der nyder at sidde i fred i timevis med sine tegninger og historier, skal nu skynde sig at få uniform på og rede håret og finde cykelhjelmen frem.Cille har her i weekenden insisteret på at være alene hjemme.

Det er vist endnu et led i hendes tween-udvikling, så vi bliver tilnærmelsesvist skubbet ud ad døren fredag formiddag og må bruge fantasien for at finde på et godt formål med en tur ud af huset.

For lige så kedeligt og ubehageligt, det kan føles at være alene hjemme, hvis man er det ufrivilligt – lige så spændende og eksotisk er det for Cille, som normalt aldrig har chancen for det, fordi hun konstant har selskab af enten Maricel eller jeg efter skoletid.

Men fredag er Maricels fridag og hendes gamle forældre kan hun vel nok sende i byen lidt?

Og mens I nyder weekenden og forårsfornemmelserne, så drømmer jeg mig et smut til Danmark.

Til fornemmelsen af spæde solstråler, der luner i nakken, så snart man finder et lille læ-sted.

Til synet af lysende anemoner i skovbunden.

Til det første glas kølig hvidvin på terrassen.

Forårsfornemmelser i Danmark er da noget af det skønneste og jeg ville elske at være ude og mærke det hele!

For her i Ørkenstaten er den salige forårsstemning passé.

Her er ikke noget “rigtigt” forår at prale af, men snarere en kort overgangsperiode mellem vinter og sommer, som er helt vidunderlig temperaturmæssigt.

Men dén overgangsfase er for alvor ovre.

Nu er der igen tændt op under den udendørs føntørrer, som blæser os lige i ansigtet, så snart vi åbner hoveddøren.

Inden for en måned kommer der høj luftfugtighed i tillæg til dagstemperaturer omkring de 40 grader. Så er det, at overophedningen sætter ind både mentalt og fysisk.

Så er det, at vi skændes hver dag efter skole.

Fordi det er alt, alt for varmt at skulle sætte sig ind i bilen. Sikkerhedsseler, rat og sæder brænder. Heden svider i øjenvipperne og tæerne føles som om de skal eksplodere i skoene.

Vi sveder, er tørstige og går sukkerkolde i den ubarmhjertige natursauna – og den indre nedtælling til afgang mod køligere breddegrader går uvægerligt igang.

Men indtil da vil vi nyde de allersidste cykelture til og fra skole.For jeg kommer ikke til at udholde at cykle til og fra skole til slutningen af skoleåret, som de entusiastiske cyklister gør. Der er grænser for, hvor svedig, jeg kan holde ud at være, når jeg skal ind at undervise. Og der er grænser for, hvor meget varme, vores to rødtoppe kan udholde på cyklerne.Nyd resten af søndagen og det skønne forårsvejr lidt for mig ♥