Halvvejs

…mod de 90, er han nu.

Jeg er very funny.

Knapt så morsomt er det, at Martin må fejre sin 45-års fødselsdag med at slumre, fordi det har gjort megaondt hele natten på grund af gårsdagens operation i hovedbunden.Men vi vækker ham med morgensang og gaver i sengen, sådan som vi plejer at gøre.

Pigerne har på egen hånd filmet sig selv i to enormt søde videoer til ham, om hvorfor han er verdens bedste far. Mille har endda lavet sin egen tatovering med I ♥ DAD på venstre hånd.

Og jeg har fundet et lykønskningskort, der er så rammende, at det nærmer sig det tragikomiske.De to unge damer har også været en tur i Gold & Diamond Park for at få lavet små pegefingeraftryk, der er blevet overført med laser til et par fine manchetknapper, som han kan bruge på arbejde.Og efter en hurtig kop morgenkaffe overlader vi Farmanden til fred og ro i et par timer. Han ser ud som om han trænger til det.

Hans flinke medarbejdere sender flotte blomsterarrangementer med fødselsdagskort og ønsker om god bedring. Det er rørende at se, hvordan de altid tænker på ham.Og om eftermiddagen stabler Martin sig på benene ved hjælp af et par Panodiler, så han kan være med til at hente pigerne i skolen og vælge kager til kaffen.Lige så stille går det fremad.

Nu vil vi bare gerne ha’ et positivt biopsisvar i næste uge, tak.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet