Mere Maldiverne

Men hvad foretager man sig så, når man er strandet på en atol midt i Det Indiske Ocean?

Dør af kedsomhed eller ensomhed?Man starter ihvertfald allerførst med at iføre sig ø-uniformen, så man ligner alle de andre, der også er strandede: Badetøj.Så lægger man sig i en hængekøje og lader timerne løbe som sand igennem fingre, mens man læser mange gode bøger.Senere rejser man sig fra hængekøjen for at strække benene og øve balancen på et paddle board.Man kan også udvide ens horisont ved at hilse på de nærmeste naboer – med røven i vandskorpen, som man si’r.Og så er det nærmest altid tid til eftermiddagsdrinks på familiens første all-inclusive-ferie. Halleluja!Og så skal der jo leges lidt i poolen, selvfølgelig.Sejles i havkajakker og pedaleres i vandcykler.Men pludselig ændrer alting sig.

Børnene gider ikke længere være sammen med deres gamle forældre.

De vil hen i Kids’ Club for at lege med eremitkrebs og lave sjove aktiviteter sammen med alle de andre børn og klubbens fantastiske team af entusiatiske, unge kvinder.Og hvad gør man så?

Nu er det ikke længere kun en problematik omkring dét, at være strandet på en (ganske civiliseret) øde ø.

Nu er der tilstødt endnu en udfordring: At de to gamle mennesker har fået frie hænder.

Frie hænder, der vandrer derhen, hvor de lyster i bløde himmelsenge.

Frie hænder der mødes i kærlige sammenfletninger

Frie munde, der mødes i kys og bagefter løber over af alle de ting, vi tænker på.

Frie fødder, der vandrer veltilfredse afsted i det lysende hvide koralsand.Det er simpelthen så dejligt at tilbringe tid sammen på denne her måde.

Uden skyggen af dårlig samvittighed, fordi børnene selv har valgt, at de hellere vil lege med de andre børn.Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår vi sidst har haft så god tid til hinanden. Det er helt fantastisk.

Og ind i mellem insisterer vi på, at Bandit-Børnene skal være sammen med deres kedelige Mor og Far. Så surmuler de en smule i en havegynge.Men overgiver sig hurtigt, når vi begynder at fodre store rokker med lunser af tunfisk. Der er ganske enkelt kun gode ting at sige om Atmosphere Kanifushi.

Så det gør jeg.

Resortet tilbyder en perfekt balance mellem sjove aktiviteter i naturen for store og små – og ren afslapning. Villaerne er komfortable, elegante og hyggelige – og det udendørs badeværelse er et hit hos alle i familien.

Kids’ Club og All-Inclusive kunne lyde som vaskeægte charter-turist-fælder, men vi er så positivt overraskede over, hvor fantastisk veltillavet maden er – og hvor vilde børnene er med klubbens aktiviteter. Drinks-kortet er stort og der bliver heller ikke fedtet med vinkortet.Value for money, fristes jeg næsten til at sige om resortet. Men godt ord igen – dét bliver Maldiverne vist aldrig sådan for alvor. Der skal betales ved Kasse 1 for denne her slags oplevelser.

Og før vi ved af det, er der gået 6 dage og vores navne står på listen til vandflyet. Mille proklamerer højlydt, at hun vil blive i 100 dage, men kreditkortet bedyrer, at nu skal vi altså hjem.So long, Maldiverne. Du brænder dig fast på min nethinde og indprenter dig for evigt i mit hjerte.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet