Maldiverne

Jeg har – for en sjælden gangs skyld – holdt en uges pause her på bloggen.

En uge, hvor vores lille firkløver har været forsvundet helt ud i det blå.

Ud til den blå plet på kortet midt i Det Indiske Ocean. Helt herude – hvor der er mindst 1.000 km. til nærmeste nabo – ligger vulkan-øgruppen Maldiverne med sine 27 atoller og 1.190 koraløer, der ligger spredt ud over et 90.000 kvadratkilometer havområde. Her bor i alt 400.000 mennesker på små 300 kvadratkilometer land i en dobbelt atol-kæde, der strækker sig over 800 km. fra den nordligste atol til den sydligste.

Ud af de 1.190 koraløer er 190 øer beboede af lokale, der lever helt almindelige hverdagsliv med fiskeri, handel, uddannelse og arbejde. 211 andre af de fine koraløer er omdannet til resorts til alle turisterne.

Det kan godt være, at Maldiverne er verdens 9. mindste, selvstændige nation, men ikke desto mindre er øgruppen et omtalt og beundret land for dets vidunderlige natur og gæstfrihed.

Og vi har glædet os helt ustyrligt til at opleve det her maldiviske eventyr. Bare det faktum, at man lander i Velana International Airport i hovedstaden Malé, og efterfølgende er “nødt til” at rejse videre med et vandfly for at komme til ens resort – dét er da eksotisk ud over det sædvanlige.Vi flyver med landets store vandflyselskab, Trans Maldivian Airways, der er opstået som resultat af en fusion mellen Hummingbird Island Helicopters og Maldivian Air Taxi, hvor sidstnævnte blev grundlagt af danskeren Lars Erik Nielsen i 1992. Det var ham, der solgte sit maldiviske vandflyselskab for 1 milliard kroner i 2013 til ét eller andet amerikansk investeringsselskab og nu har Nordic Seaplanes (og en masse andre forretninger og aktiviteter) hjemme i Danmark.

Og der er styr på tingene.

Transfer foregår – lidt interimistisk, jovist – men ellers præcist ligesom ved et “almindeligt” flyselskab i en vilkårlig lufthavn.Trans Maldivian Airways flyver årligt 1 million turister ud til resorts’ene i deres 49 bundsolide, canadiske De Havilland Twin Otters. Det bliver til godt og vel 200.000 indenrigsflyvninger om året.

Og jeg forestiller mig, at det er det eneste flyselskab i verden, hvor piloterne kan slippe afsted med at byde velkommen med et skævt smil ude fra cockpittet – iført flipflops og shorts?Det er så uendeligt smukt at se ned på koraløerne. Og motorernes larm danner en massiv støjkulisse, som gør, at alle passagerer bliver musestille og stirrer ned på naturens herligheder uden at ytre et ord til sidemanden, der alligevel ikke kan høre noget. Det er næsten som om der pågår en meditativ, indre justering til den maldiviske ø-kultur højt oppe over naturfænomener så smukke, at man kun kan sukke.Og selvom Mille falder i dyb søvn undervejs, er begge piger meget begejstrede for turen og oplevelsen.Vi flyver til atollen Lhaviyani, der ligger 30 minutter fra Malé.Dér på det yderste af atollens vestlige spids og rand ligger Atmosphere Kanifushi – et børnevenligt resort med smukke villaer på en kridhvid koralstrand.

De modtager os ved vandflyet med konkylie-spil og trommer – og de giver os fine, palmeflettede halskæder på. Jeg nærmest tumler ud af flyet med tårer i øjnene over det drømmesyn, der møder os.Der er vitterlig dømt bounty-stemning fra første øjeblik.Og da vi får udleveret nøglekortet til vores strandvilla, kan vi konstatere, at billederne på internettet stemmer 100% overens med virkeligheden.Welcome Home står der skrevet med palmeblade i himmelsengen.

Og hjemme, dét føler jeg mig.

Man kan simpelthen ikke andet lige hér på en koralø midt i Det Indiske Ocean.

Selv det delvist udendørs badeværelse er ligeså smukt, som jeg drømte om. Med skræppende fugle i trækronerne og bananklaser hængende ind over muren.Pigerne føler sig også instinktivt hjemme. De udforsker den lille have, der er fyldt med små eremitkrebs og lynhurtige gekkoer.