Hverdags-run

Halløj fra en fjern Ørkenstat!

Jeg er her endnu.

Hverdagsramt on the hverdags-run, som man si’r på godt dansk.

Vi har fået hende her både helskindet og helhjertet hjem fra lejrskole i emiratet Ras Al Khaimah.Og mens jeg kysser og krammer det lejrbålsstinkende jordbærbarn, kan jeg ikke dy mig.

Jeg er nødt til at få luft.

“Åh, Cille, hvis du vidste, hvor meget jeg har savnet dig”, udbryder jeg.

Og til min store glæde svarer Cille: “Jeg har også savnet dig, Mor”.

“Virkelig? Har du det?”, kvækker jeg håbefuldt.

“Næh, Mor, men det lyder pænt at sige”, siger Cille med et frækt glimt i øjet. “Jeg kunne ha’ været væk for en whole week uden at misse dig”.

Og således går luften så let som ingenting af en udspilet Mor-ballon. Fyldt til bristepunktet af bristede moderbindinger.

Jeg er ikke uundværlig længere.

Jeg kan se, at barnet fungerer faktisk ganske udmærket i selskab og samspil med andre end mig.

Det er et lille knæk i min selvhøjtidelige selvforståelse, at jeg er dén, der lider af separationsangst – indtil efterrationaliseringshatten tager over og får mig overtalt til at acceptere og anerkende, at vi rent faktisk er i færd med at gøre et eller andet rigtigt, når vores datter har lyst og evner til at gå selvstændigt ud i verden.

Men indtil videre ligger hun heldigvis lige her i en hyggekrog på sit værelse.Med en klistrende lillesøster, der har savnet hende mindst lige så meget som de gamle forældre.

Og jeg lader hende ligge dér. I fred, ro og mag. Med moderlig kærlighed i form af pandekager, chokolade, pølsehorn og jordbær som eftermiddagssnack. Fordi hun trænger til hjem og forkælelse oven på en masse spændende oplevelser og udfordringer.

I mens går jeg rundt og venter i spænding på at høre mere om klatrevægge og kajakker.

Det kommer nok.

Når hun har lyst til at fortælle.

Og indtil da har jeg masser af andre ting at få fikset og klaret, ordnet og regeret.

Der er f.eks. en International Evening at gøre klar til på skolen i morgen aften. Det er en big deal, som kræver en del forberedelse – også selvom jeg ikke er hovedansvarlig for den danske stand i år.

Og se lige hér, hvor Arla Arabia har været noget så fantastiske til at reagere positivt på mit tiggeri om sponsorering.

Dét her er da seriøs spons til uddeling i morgen aften.Læg mærke til at go’e gamle “Lillebror Ostehaps” er forklædt som “Puck Cheese Sticks” i en fjern Ørkenstat.