Børnearbejde
Jeg er ingen sure sild værd.
Nu igen.
Faktisk var jeg lige kommet oven på efter en penicillinbehandling for halsbetændelse.
Som nu er kommet retur.
Eller måske gik den aldrig væk?
Og mens jeg synker hen i selvmedlidenhed, foregår der decideret børnearbejde i hjemmet.
Cille rydder ivrigt op på sit værelse og sorterer sine ting i tre bunker. Dét legetøj, hun leger med og gerne vil beholde. Dét, hun kan sælge – og dét, der skal foræres til Maricels niecer på Filippinerne.
Hun sælger sine læste bøger. Udklædningskjoler. Sit gamle løbehjul. Sin Shopkins-samling. Og får en nyfunden respekt for sine gamle ting, der pludselig repræsenterer en ny værdi – for andre end hende selv.Hun arbejder også på biblioteket med at sortere bøger og sætte dem på plads i bogkasserne – og dét får hun lidt lommepenge for. Hun køber ind og laver mad, hvilket udløser en lille skilling.
Og Mille følger trop, så godt hun formår.
Børnearbejdet har et meget specfikt formål. Det handler om at få sparet penge nok op til nyt legetøj.
American Girl dukker – for nu at være helt præcis.American Girl-dukkebutikkerne er netop åbnet i De Forenede Arabiske Emirater – og pigerne er helt solgt.
Og jeg forstår godt hvorfor.
For hér kan man få en dukke, der ligner én selv på en prik. Hudfarve, hårfarve og etnicitet er ikke et problem at italesætte i denne her forretning. Tværtimod – så fremhæves det smukke i alle farver på alle hylder.
Og når man har valgt dukke, kan den tilpasses og individualiseres efter ens præferencer. Der er nemlig en beauty bar, hvor dukken kan få lagt neglelak på, sat øreringe i eller flettet håret, så den ligner én selv mest muligt. Udover at tilpasse dukkens udseende, kan man vælge tøj og tema efter ens præferencer. Er man f.eks. til videnskab og teknik, kan man købe en astronaut-pige og så fremdeles.
Og når man så vælger tøj til dukken, kan man samtidig købe et sæt magen til i “menneskestørrelse”, så man matcher hinanden.
Sidst, men ikke mindst, så er der selvfølgelig en hel række fantastiske accessories og universer, man kan købe til at lege med dukkerne i. O.M.G. og en hel række tøsesuk.Som I sikkert allerede har fornemmet, så er de her dukker fuldstændig dragende for en 5-årig og en 8-årig. Og naturligvis svimlende dyre.
Men forventningens glæde kan ingen tage fra pigerne, som tæller mønter og sedler og ser frem til at have sparet penge nok op til at kunne købe hver deres dukke med matchende outfits.
Og der er ikke langt til at målet er nået.
Især ikke nu, hvor Cille har ringet til Farmor for at fortælle hende om de uimodståelige dukker og alt det børnearbejde, hun har udført i de sidste par uger uden et kny.
Hun forbereder grundigt sine argumenter inden telefonopkaldet.Og heldigvis kan Farmor ikke stå for Cilles talegaver, og hun lover pigerne, at hun gerne vil give dem et tilskud til dukkerne.Nu skal søde Cille bare lige have grejet, hvordan pokker hun modtager Farmors penge i en fjern Ørkenstat, når nu Farmor sidder så langt væk i Danmark og postvæsenet ikke fungerer…
Og i baggrunden sidder jeg med ru hals og varm te og sender en kærlig tanke til min gavmilde Svigermor, som har gjort pigerne så glade ved at ville give dem et bidrag til dukkerne.
Det her er fin livslæring for pigerne.
At de ting, vi ønsker os og arbejder hårdest for at opnå, er dem, vi ender med at værdsætte mest.
Mange hilsner fra Mor i Udlandet
God bedring til dig. Holder utrolig meget af at læse din blog. Du skriver meget levende og man kan se det hele for sig. I har sådan en dejlig fornuftig holdning til børneopdragelse. Herligt brev til farmor.Er selv en af dem der ikke kan lade være med at bidrage i ny og næ. Håber pigerne får købt nogle fine dukker. Ser også spændende ud selv for en gammel rotte som mig. Glæder mig altid til at læse lidt nyt om jer. Mange hilsner fra lille Danmark Birgit