Privatskoler

The Farmers’ Market on the Terrace

Det kører ikke ligefrem på skinner i Ørkenstaten.

Martin kom hjem fra Jeddah og hev mig i storetåen kl. 2 om natten. Ligbleg, iskold og febervarm på samme tid. Jeg sov nu ikke så dybt. Min hals gjorde også mistænkeligt ondt.

Efter at have moret os med skadestue kl. 3 om morgenen, hvor sygeplejersken stak kæmpe vatpinde i vores næser og svælg, er konklusionen, at vi begge har halsbetændelse. Muligvis en “arv” fra Cille, der fik det samme, lige før vi rejste hjem fra Danmark i starten af januar. Men der er mange andre potentielle smittekilder, sådan som folk snøfter og hoster i ørkenens 20-22 graders vinterkulde.sick_emoji

Og der er ikke noget at gøre. Vi kan ikke bare blive under dynen, ha’ ondt af os selv og lade verden gå videre.

Martin må tage på arbejde hele weekenden.

Årsregnskabet laver ikke sig selv – og en sviptur til Saudi Arabien har ikke ligefrem hjulpet på hans lange to-do-liste.

I mens tager pigerne og jeg på tur til Bay Avenue i DownTown-området. Et sted, som jeg aldrig har skænket en tanke, men tingene går også virkelig stærkt i Dubai. Der skyder nye, flotte bydele op hele tiden.img_0868Og Bay Avenue er et dejligt beboelsesområde med en fin, grøn park. Her afholdes The Farmers’ Market on the Terrace.img_0860Et weekendmarked, hvor lokale landmænd sælger deres økologiske afgrøder og æg. Et par enkelte mad- og kaffeboder er der også, men bortset fra det, så er fokus ene og alene på at sælge de lækre, friske lokale råvarer til overraskende gode priser.img_0853Pigerne hygger sig med at udvælge grøntsager – og Cille fortæller mig, at friske gulerødder dufter dejligt, når de lige er hevet op af jorden. img_0858Sådan en sanseoplevelse er en sjældenhed i et land, der importerer stort set alle råvarer.img_0855Lidt senere tager pigerne deres nye løbehjul i brug på den lokale skate- og scooterbane.img_0861Og Mille leger på den lille legeplads, mens jeg drikker kaffe og nyder skyggen med Cille.img_0871Nu er hun pludselig blevet utilpas og helt flad på batterierne.

Sikke en weekend. Jeg håber bare, at vi ikke får smittet Mille (eller andre) med alt det sære, vi tre andre render rundt med.

Forhåbentlig hjælper dagens sunde indkøb med at få immunforsvaret op på dupperne igen.img_0872The Farmers’ Market on the Terrace er afgjort et besøg værd. Der er en roligere og langt mere afslappet stemning end på det større Ripe Market. Og jeg savner på ingen måde Ripe Market’s boder med tingel-tangel og take-away. Det er nemlig grøntsagerne, jeg kommer efter. Og priserne hér på Bay Avenue er go’e – især når man tænker på, at alt er økologisk.

PS: Du kan tjekke landmændene og deres produkter ud på Facebook-siden “The Farmers’ Market on the Terrace”.

PPS: Hvis du er turist, ville jeg vælge at tage min morgenkaffe og croissant på Ripe Market i Za’beel Park, som er et langt større rekreativt område, hvor børnene kan lege på vidt forskellige legepladser – og du skal jo ikke have bagagerummet fyldt med grøntsager alligevel.

Rigtig god – rask og sund – weekend til jer alle!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

2 kommentarer

  • Sussie

    Rigtig god bedring til jer alle …..
    Grøntsagerne ser dejlige ud!
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Tusind tak, Farmor – og grøntsagerne smager lige så godt, som de ser ud!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Privatskoler