Ankel

Fra børn skal man høre…

“Moar?”

Mille står foran håndvasken.

Vores øjne mødes i badeværelsets spejl.

“Elsker du mig?”, spørger hun.

“Ja, Mille. Overalt på jorden”, svarer jeg og lægger armene om hende.

“Men gør du det også helt ind dit hjerte?”

“Ja da. Hvis du hellere vil have, at jeg siger det sådan, så elsker jeg dig helt ind i mit hjerte”.

“Men elsker du også Cille lige så meget som mig?”, fortsætter hun.

“Ja, det gør jeg”, svarer jeg.

“Så ved jeg godt, hvordan du kan elske os begge to. Du half’er bare dit hjerte, så der er en half til mig og en til Cille”, udbryder hun glad.

“Jamen, hva’ så med Far og Johanne og August og alle de andre dejlige mennesker, som jeg elsker?”, spørger jeg.

Mille ser opmærksomt op på mig med sine mandelformede øjne.

“Jamen, det er no problem for du kan bare blive ved med at half’e dit hjerte indtil du har nok half’er til at elske alle sammen som du vil”, svarer hun prompte.

Hvor har hun dog ret, min lille vilde, milde Mille.

Det er helt fantastisk at vores evne til at elske kan multipliceres igen og igen – og at kærlighed er en naturlig ressource, der aldrig slipper op.

Jeg elsker hendes børnelogik og alle de små, finurlige samtaler, vi har. img_0682Og det er gyldne øjeblikke, som dét her, jeg gemmer i mit hjerte. Til de øjeblikke, hvor jeg har desperat brug for at genstarte og opvarme mit hjerte, når det helt uventet går kold og får skrammer.

Som forleden dag, hvor Cille “hilser mig velkommen” ved at udbryde: “Mor, hvorfor har du ikke taget no’en make-up på? Du ser så grim ud uden!”

Fra børn og fulde folk og bedstevenner skal man høre både hele og halve sandheder.

Nogle af dem varmer hjertet.

Andre knuser det.

Rigtig god weekend!

Med eller uden make-up – som du lyster – men forhåbentlig fyldt med kærlighed!yqhawkmttjqlkrbwotht

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ankel