Ting, Tine tænker over...

2017 Kavalkade

2017 lakker mod enden.

Regnskabschefen futter rundt i køkkenet med bagepapir og lineal. Han er i færd med at udregne og planlægge kransekagetoppen til Nytårsaften med matematisk præcision.

Pigerne leger uden for i vandpytterne og får røde æblekinder, mens tøsneen daler.

Jeg drikker cacao og ser Hugh’s Scandimania om Danmark, hvor han undersøger baggrunden for dansk films Nordic Noir successer; New Nordic Cuisine med Redzepi i spidsen; den højt-besungne danske lykke, tilliden i samfundet; det særlige danske fællesskab eller samfundssind – og så den famøse hygge.

Dét her er sjovt nok et prima-eksempel på hygge.

Og jeg får pludselig sådan en nostalgisk trang til at se tilbage på 2017, som på alle måder har været et godt og gavmildt år for vores lille firkløver.

Så her kommer der en serie snapshots over året der gik. Det er decideret umuligt at vælge fotos – for hver eneste måned har budt på så mange, skønne oplevelser. Men jeg begrænser mig og bringer hermed 13 billeder i alt. Fordi jeg er nødt til at tælle en helt fænomenal Nytårsaften med…

Vi hopper nemlig ind i 2017 med et brag af en Coldplay-koncert i Abu Dhabi i det dejligste selskab ♥15825879_10154307412338036_2349787436339589478_nJanuar byder på Mormor-besøg og katamarantur i Den Arabiske Golf. Og en weekendtur til Al Ain, hvor vi oplever kamelstudehandler, dadelplantager og den fineste udsigt fra toppen af Jabal Hafeet.img_3497Februar byder på æbleskiver til pigernes favorit-aktivitet på skolen: International Day. Der er også Sports Day og Valentine’s Day, hvor vi får helt overdådige rosenbuketter af Martin.img_4748Marts byder på længe-ventet besøg af Moster-Søsteren, Onkel Søren, Baby A og Jo. Marts bliver også måneden, hvor Cille tager på sin første lejrskole og er væk hjemmefra uden bare at sove hos en veninde.img_5326April byder på Martins fødselsdag og sødeste Farmors 70 års fødselsdagsfejring i Danmark – og en helt igennem fantastisk og lettere vanvittig påsketur til Bangkok.img_5522Maj byder på gentagne fejringer af Mille, der fylder 5 og af en eller anden årsag står vi flere gange på skøjter i den måned.img_6162Juni byder på Milles Kindergarden Graduation Ceremony – en skøn weekend-get-away i Abu Dhabi med Familien M – og efterfølgende den vildeste luksusweekend på Burj Al Arab.img_7082Juli byder på en fantastisk dejlig ferie i Sydfrankrig med Familien M. På Ski Dubai-lektioner og en hel masse kys og kram med Farmor, før vi drager på Mormors velforberedte, fine Road Trip rundt i Jylland.img_7380August byder på dejlig tid med Morfar og Conny ved Vadehavet; på sommerhuslykke i Odsherred og på Djursland. Og på fejring af Cille, der fylder hele 8 år.img_7841September byder på skolestart og på nyt job for mig. Og så er det min fødselsdag, hvor jeg bliver ih-så-begavet.img_8518Oktober byder på Mormor og Cath’s besøg hos os – og det er også i oktober, at Mille for alvor lærer at cykle.img_8824November byder på dejligste Mormors 60-års fødselsdag, som vi fejrer long-distance under Farmor og Farfars besøg hos os i ørkenen. Der er også Halloween – pigernes favorithøjtid – og Ed Sheeran-koncert som et af månedens højdepunkter.img_9495December byder på jul i Danmark med vores dejlige familier og venner. Det er så dejligt at tilbringe tid med de nærmeste – også selvom vejret kun har artet sig i de allerførste dage efter ankomst.img_0256Hvilket år!

Og så har jeg undladt at tælle sammen på alle de sjove fester, brunches, middage og oplevelser, vi har haft i Ørkenstaten.img_5035For slet ikke at nævne alle de skønne timer, vi har tilbragt med gæster i Dubai og hjemme i Danmark med venner og familie.al-fahidi-og-old-dubai-3 Vi har tilbragt knapt 3 måneder af 2017 i Danmark – og sandsynligheden for, at det bliver langt mere begrænset i 2018 er stor, men til gengæld kan vi byde velkommen i Dubai til adskillige hold familiemedlemmer inden længe.img_8099Må 2018 vise sig som endnu et godt og lykkebringende år for os alle.

Vi ved med sikkerhed, at der vil blive udfordringer.

Ting, der skal afklares og tales igennem.

Beslutninger, som skal tages om fremtiden.

Men alting løser sig som bekendt.

Sålænge vi lader Universet arbejde for os.

Godt Nytår til dig og dine kære!

 

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
   

2 kommentarer

  • Anne V

    Tak for din mange interessante blogindlæg gennem året.

    Rigtig godt nytår til jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Tusind tak, Anne!
      Rigtig godt nytår til dig og dine kære!
      Venlige hilsner,
      Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting, Tine tænker over...