Remouladen

Vi er landet i Vestjylland. Hos Mormor.Og tager straks på tur til Vejle. Af alle steder.Nærmere bestemt Vejle Lystbådehavn, hvor nye lejlighedskomplekser skyder op som paddehatte i stål og glas – til ære for byens bedsteborgere, der af uvisse årsager har valgt villakvartererne i Bredballe fra. Her ligger Restaurant Remouladen.

Med den fineste udsigt til Vejlefjordbroen, hvor dét, der for øjet ligner miniput-biler bevæger sig i meditativ sneglefart henover den langbenede, elegante bro.Udenfor er det en tåget og fugtig dag. Endnu én af dem, hvor vi ikke ser solen en eneste gang, fordi skydækket er for tykt. Heldigvis skal der mere til at slukke for forventningens glæde.

Og indendøre på Remouladen er der lunt og fyret helt op under hyggen med masser af lys og julepynt.Vi er her ikke af tilfældige årsager.

Min Kusine Cath svinger nemlig gryderne i køkkenet som kokkeelev. Og da hun var i Dubai i efteråret, inviterede hun os til at spise på Remouladen, når vi kom hjem til jul.

Så hér er vi.

Spændte og glade over invitationen.

Og hér er kokkeeleven Cath. Den fineste af slagsen. Ved siden af Cille, der mener, at hun vitterligt omkommer af sult lige om lidt, så hvis køkkenet lige kunne servere lidt pronto, så ville hun sådan set være tilfreds.Tag i øvrigt ikke fejl af Cath’s sarte, feminine ydre og hendes petite bygning. Hun er en bomstærk og myreflittig ung kvinde, for hvem jeg har den største respekt. Jeg er bare så pissestolt af hende.

Og mens de søde tjenere opvarter pigerne med puslerier og tegnesager, får vi andre et glas kølig hvidvin og ser nærmere på frokostmenukortet, der blandt meget andet godt har lækre nyfortolkninger af dansk smørrebrød.

Køkkenet må have hørt pigernes bønner helt inde fra bordet. Kort tid efter kommer de sprødeste, friskeste fish-fingers med chips til Cille. Der er decideret krøller på fiskehalerne.Cille er så sulten, at jeg knapt må få lov at smage remouladen på Remouladen.

Og dén er vigtig. Jeg er glad for at se, at stedet serverer remoulade. Det må da være en grundsten i foretagendet, når man vælger at kalde sig for noget så skørt – og jeg ville ærgre mig lidt, hvis jeg kom på Remouladen uden at kunne smage den, som man si’r…

I øvrigt er hjemmelavet remoulade en helt igennem undervurderet spise. Shit, den smager kraftigt og krydret med søde, syrlige og stærke smagsnuancer. Måske skulle jeg lære at lave det, omend risikoen for yderligere overvægt er overhængende.

Mille får en børneportion stegt, hvid fisk med løvstikke-powdered kartofler, pandestegt blomkål og mushy, minty peas.Begge piger fortærer maden på tallerknerne som små rovdyr.

Det smager så godt, at Cille bestiller en hel portion mere, mens Mille får fat i en ordentlig klat smør til de mange kartofler, der forsvinder som dug for den sol, vi aldrig ser.

Det er en fornøjelse at have dem med på restaurant efterhånden. De begynder at glædes over maden og smager på tallerkenens indhold – også når der ligger ingredienser, der er ukendte for dem eller i en ny fortolkning, som de lige skal forstå.

I mens kører Regnskabschefen med klassiske fish ‘n’ chips lavet på røget torskefilet og med håndskårne chips.De tre damer i selskabet får “Julefrokost på 1 time” (der strækker sig henover 3 timer, men hvad gør det).

Her er der et stykke smørrebrød med Christiansø-sild med brøndkarse, sort peber, kæmpekapers og friteret vagtelæg. Det næste stykke er klassisk karrysild med friteret kartoffelknas, friske ærtespirer og til sidst er der en kippersmad med rødløg, karse, kapers og rå æggeblomme.Oh my goodness, smørrebrødet sidder lige i skabet. Sildefiletterne er faste, møre og så gennemsyrede af hver deres smagsgivere, at man får helt våde øjne.

Næste trin i julefrokost-raketten er sprødstegt svinebryst med æblekompot, boblende svær og grønkål med både sprødhed og bitterhed.Der kom også en skål med løvstikke-smørsmeltende kartofler og en helt særlig julesauce ind, men jeg var for sulten og ivrig til at fotografere.

Finalen på showet er naturligvis ris ala mande. I en Remouladen-fortolkning med den blødeste, kolde vanille-parfait, der smelter ned i en let ala mande med knasende mandelstykker. Tilsæt aromatisk kirsebærpudder og en koncentreret kirsebærsauce og du får en dessert, som er overraskende vidunderlig.Jeg havde ikke lige set, at parfait kombineret med risengrød ville fungere. Men det gør det. Ihvertfald når Remouladens dygtige kokke leverer det.

Sikke en skøn oplevelse. Også selvom vi ser ret koncentrerede og alvorlige ud, ha!Tusind tak, Cath – vi glæder os til at se dig juleaften.

Skulle du have lyst til at lægge vejen forbi til lækker frokost eller aftensmad, så er Remouladen at finde lige nede i Vejle Lystbådehavn.

Og skulle du have lyst til at lægge vejen forbi Kusine Cath’s insta-profil, så find hende under navnet cathrine_chef.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet