Julestemning, anyone?!

Farvel, Ørkenstat

Fire generøse glas rødvin og jeg er helt salig og fuldstændig fladmast.

Sammen med ham her, der med vilje og bagtanker fylder mit glas igen og igen.img_0172Og hende her. Den nyvaskede englebasse med munden fuld af laks.img_0174Mens hende her fyrer den af til pigefødselsdag med sejt laser-tag-game og masser af glimmer og glitter.img_0166

3 ugers juleferie venter forude.

Jeg har sendt karakterblade ud. Afholdt skole-hjem-samtaler. Afsluttet det første forløb med vores Legegruppe for de alleryngste elever. Gennemført to vellykkede emneforløb i hver af mine 4 årgange plus det almindelige danskfaglige arbejde med grammatik, mundtlig og skriftlig sprogfærdighed osv.

Det føles så godt.

Så rigtigt.

I den fine, modne alder af 39 år begynder jeg at finde min autentiske (arbejds-)hylde.

Dér, hvor jeg er mig i min højeste version.

Dén version, som jeg kan lide og aspirerer til – og som jeg har lyst til at udvikle videre på.

Og dét er fandeme noget af et højdepunkt at slutte 2017 på.

Men før vi sådan for alvor kommer til Nytårs-refleksionerne, så er der julefester at afholde.img_0096img_0121Og skæggede julemænd at kysse med.

Der er sukker at flyve højt på.

Og alkohol, der må drikkes, før det bliver dårligt.

Og i morgen flyver vi.

Til Danmark.

På den årlige, evindelige julerejse.

Can’t wait.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julestemning, anyone?!