Mandags-blå

Skattesvindleren og Den Sødeste Rødhårede

Så er det saftsuseme i aften, det sker!

♥ Ed Sheeran Live in Dubai ♥ Oh, yeah!img_9631Det var ikke helt nemt at få billetter til koncerten.

Og det var heller ikke helt let at gennemskue, om han overhovedet ville komme hertil – efter sit stunt på en cykel, der efterlod ham med to brækkede arme eller noget i dén dur. Pub-besøg kan være livsfarlige.

Men han kommer i aften!

Og det er vist ikke kun mig, der har et lille, uskyldigt crush på én af verdens mest charmerende rødhårede mennesker. Lærerværelset har ihvertfald summet hele dagen af lærerinder, der glæder sig og fortæller om deres store planer for i aften.

Koncerten er for nyligt blevet annonceret som et dry arrangement.

Dry som i tørlagt.

Som i du-kan-drikke-Fanta-og-Cola-af-plastbægre.

For alle tilskuere.

Uanset alder.

Lidt ærgerligt, når man skal være i selskab med en gadedreng, der selv er flittig med at ta’ for sig af pubbens flydende tilbud.

Men alright – vi må ta’ en øl eller en drink før og efter koncerten. Dén slags beslutninger tages af myndighederne og rygtebørsen siger, at der er gode grunde til, at Autism Rocks Arena har fået frataget alkohollicensen…

Det eneste alvorlige skår i glæden er i virkeligeden, at Ed spiller på Autism Rocks Arena. Det er Dubai’s nye, store koncertsted, som vores alle sammens Sanjay Shah står bag. Og ham kommer man jo til at støtte ved at købe billetter. Hvilket er ret meget imod min vilje, men Ed vandt over ren moral.

“Og hvem er det nu lige Sanjay Shah er?”, siger du måske?

Han er de danske skatteborgeres fjende numero uno.

Han er del af en beskidt finanstrio, som i dén grad udstiller SKAT’s manglende (og/eller inkompetente?) ledelse og medarbejdere.

http://nyheder.tv2.dk/krimi/2017-07-10-to-sigtet-for-svindel-med-udbytteskat-for-milliarder-skat-tjekkede-ingenting

Sanjay Shah er såmænd Danmarkshistoriens største skattesvindler.

Behageligt bosiddende i Dubai, hvor han investerer sin kapital i bl.a. ejendomme, koncerter, restauranter/underholdning og så fremdeles.

Hans største ærgrelse i livet er – ifølge Dubai-avisen The National – at han er kommet til at købe en lidt for stor yacht. Tell me about it. Eller rettere – tell Danish taxpayers about it…img_9632Jeg havde muligvis håbet på, at han havde lidt dårlig samvittighed over at have stjålet over 12 mia. kroner fra de danske skatteborgeres pengekasse, men det virker ikke til at være tilfældet.

Nuvel.

Jeg vil vælge at fokusere på Ed i aften.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandags-blå