Mandags-blå

Det er i sandhed blevet mandag.

Og jeg er helt blå.

Ikke af kulde – for her er behagelige 30 graders varme.

Men sådan indeni.

I hjertet.

For Farmor og Farfar er forduftet til Det Våde, Kolde Nord.

Lige så pludseligt som de kom til De Varme Lande.

Tilbage ligger et par søde afskedsbreve til pigerne.Og nu føles huset temmelig tomt oven på 10 dage med fællesskab, gode grin og en perlerække af dejlige oplevelser.At undvære bedsteforældrene i det daglige er noget af det sværeste ved at bo i udlandet.

Især fordi vi er så heldige, at have dén slags bedsteforældre – på begge sider af familierne – som er hands-on og gerne vil lege, hjælpe, passe børnebørn og deltage i vores liv.Denne gang blev der endda mulighed for lidt civiliseret voksentid i den gamle bydel.Og tid til en morfar-eller-to undervejs, når man som Farfar blev mættet af indtryk og oplevelser.Der var afslappende Svigermor-Svigerdatter-bonding på den lokale skønhedssalon.Og de stolte bedsteforældre fik rig mulighed for at se pigerne i deres hverdag.

Som hér, hvor Cille og skolekoret sang for til åbningen af julemarkedet, som (nok så islam-politisk korrekt) kaldes for Winter Souq.Og hér, hvor pigerne skulle til golf med Farmor og Farfar som beundrende tilskuere.Og jeg tog mig selv i at småtude, da jeg betragtede Farmor, som betragtede pigernes svømmeundervisning.For Farmor ville gerne være med hver eneste gang, der er svømmeundervisning. Eller golf. Eller kor. Eller afhentning på skolen. Eller weekendhygge. Eller karbad. Eller lektielæsning. Eller eftermiddagskaffe.

Og dét er for fedt.

At have flere hold bedsteforældre, som gerne vil det hele sammen med os.Heldigvis er der kun en måned til at Farmor igen kan fjolle, diskutere, småskændes, grine, kramme og lege med pigerne.

Næste gang bliver det afgjort ikke i en pool.Det bliver snarere noget med flyverdragter, vanter, huer og støvler i et koldt vinter-Danmark.

Men hva’ gør det?

Så længe vi er sammen ♥

Mange hilsner fra Mor i Udlandet