Huse

Weekenden er over os i Ørkenstaten.

Og det er den vist også over Danmark nu?

Så skål og rigtig god fredag, folkens!Vores weekend er tilmed en forlænget én af slagsen.

Jeg klager virkelig ikke.

Der er hvidvin i glasset.

Og solnedgang over Black Palace Beach, hvor vandet er lige så lunt og behageligt som den milde havbrise i disse dage.November er ubetinget vidunderlig i Dubai.

Vi er som kåde køer, der langt om længe kommer ud på friskt, grønt forårsgræs.

I vores tilfælde er det dog ikke efter en våd og kold vinter, men derimod efter en udmattende og overophedet sommer.Børnene stornyder at komme på legepladsen igen uden at blive gennemblødte af sved og helt dårlige efter 5 minutter.

De spiser is og snacks på et picnictæppe, mens jeg ligger og ser op i den lysende blå himmel, hvor fugle flyver omkring og kvidrer.

Det er ren idyl.

Og hvor er det fedt, at vi kan hygge os i parker med picnic og udeleg i de næste godt og vel 6 måneder. Dét kommer jeg i tanke om – og bliver lige overrasket, begejstret og taknemmelig – hver eneste gang, vi skifter fra sommerens ulidelige hede til det skønneste efterårs- og vintervejr. Det er næsten som om jeg ikke tør tro på, at alting bliver godt igen efter 6 måneder med sved på de mest utænkelige steder 24/7.

Og her til eftermiddag spurter børnene rundt på løbehjul mellem små, søde huse i Mushrif Park uden for Mirdif i det nordvestlige Dubai.Det er den fineste, lokale park, hvor fantasien virkelig kan udfolde sig.

Jeg kan varmt anbefale at besøge Mushrif Park, hvis man har 2-10-årige børn med på tur.Pigerne løber omkring og vurderer, hvilke af husene, der er deres favoritter, og de aftaler straks hvem, der bor hvor og hvorfor.

Jeg ville have gjort det samme med min egen søster, hvis vi havde haft vores gang i sådan en skøn park dengang. Og når jeg nu tænker over det, så har vi jo gjort præcist det samme i Mini-Byen i Varde og i Arnbjerg Anlægget, som er en fin, dansk pendant til denne her arabiske park.

Vi er nu ikke de eneste, der har huse for øje.

Maricel tænker også kun på hus i disse dage.

Hun har nemligt bestilt materialerne hjem til taglægning.

Her er bygningsarbejdere ved at rustbeskytte de store jernbjælker, der skal være den bærende konstruktion i taget på hendes kommende hjem på Filippinerne.Taget skal lægges før regnsæsonen indtræffer, så det indvendige af huset ikke risikerer at stå under vand og tage skade.Det er så spændende for Maricel – og for hele familien.

Og heldigvis er der ikke så længe til, at hun ved selvsyn kan inspicere sit husbyggeri og gense sin 10-årige søn, sin mand og hele sin familie.For inden vi ved af det, så står julen for døren og Maricel bliver genforenet med sine kære – præcist ligesom vi selv bliver det.