Danes Worldwide

Niqab og æbletobak

Den evindelige hjerte-smerte og det mor-savn, som kommer i kølvandet på Flyvende Mormors besøg, er lige så stille ved at finde et tåleligt leje nu.

Jeg futter stadig ind på gæsteværelset i ny og næ og stirrer lidt på de efterladte, danske dameblade og den tomme seng.

Jeg falder stadig i staver, når jeg kigger på billeder fra 10 skønne og sjove dage.img_8823Det er ensomt på sådan en sær måde.

Henover vores dejlige, halv-hektiske familieliv med arbejde, skole, fritidsaktiviteter og praktiske gøremål, lægger der sig nu et tyndt lag Mormor-savn i tillæg til det daglige lag ørkenstøv.

Fordi hun lige har været her.

Hun har bagt boller og badet børn.

Hun har strikket i stuen og smurt mine madder.

Hun har skrællet æbler og lavet eftermiddagskaffe, når vi kom hjem fra skole.

Og nu er hun pludselig væk.

Men når først jeg er kommet mig og har fået poleret savnet lidt af igen, så kan jeg jo se, at vi – endnu engang – har haft en hel perlerække af sjove, skøre og gode oplevelser.

Denne gang var Cath tilmed en del af det hele.

Og det gjorde kun alting endnu bedre.img_8824Som hér, hvor Mormor og Cath begge bliver udsat for en vaskeægte Dubai-klassiker.

Ørkensafari.img_8828Oh, yes.

Sand i én uendelighed.

Ræs og dans og mad og røg.

Hvad mere kan man ønske sig som afslutning på en tur til Dubai?

Denne gang har vi landet os en ualmindeligt flink, pakistansk chauffør, som samtidig er lidt af en fart-vildbasse, to-say-the-least.

Han ser absolut ikke noget forkert i at “drifte” rundt i Sharjahs røde sand med en hujende Mormor og unger galore bag i en stor, solid Toyota Land Cruiser.

Det er en virkelig sjov og vild oplevelse – også selvom det for vores vedkommende er 3. gang arabisk-suppe-steg-og-is.

Og da solen går ned over ørkenens varme sand, ankommer vi til Arabian Nights Tours‘ camp.img_8847Mormor og Cath har fortsat de helt store ja-hatte på.

Som her, hvor jeg foreviger dem i ørkenens nationaldragter. Abaya og niqab.img_8852Bagefter går vi i henna-teltet for at få malet sirlige mønstre på pegefingrene som minde om en dejlig dag.img_8857Og mens vi spiser shawarma, falaffel, hummus, pita og salater, optræder en egyptisk mavedanserinde med nogle helt og aldeles fænomenale bryster, så hele selskabet sidder tryllebundet til forlygternes vuggen.img_8860Efter mageløse bryster og hofter kommer den egyptiske dreje-rundt-mand og giver os 10 minutters vanvids-hvirvel.

Ingen aner, hvordan han dog gør det.

Men han gør det.

Hver eneste gang.

Til sveden stænker omkring ham i de knapt 40 graders varme og 20 kg. tunge kostume.img_8873Aftenen slutter i rygehjørnet med glødende kul og familie-vandpibe.img_8863Niqab og æbletobak.

Henna og shawarma.

Drifting.

Strandtur og skitur.

Pooltid og havbad.

Massage og mani-pedi.

Caféer og restauranter.

Shopping og leg.

Vi nåede næsten det hele.

Og så alligevel ikke.

Cath må komme igen og opleve Sheikh Zayed Grand Mosque, den gamle bydel Bastakiya, en Friday Brunch, en Ladies Night, skolesystemet, nogle af de andre Emirater og de naturoplevelser, der venter dér – og tusind andre gode ting, som De Forenede Arabiske Emirater kan byde på.

♥ Tak for besøget, kæreste Mor og Cath ♥

Kom snart igen.

Vi savner jer slemt.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

3 kommentarer

  • Mor

    Tak for en rigtig dejlig ferie som jo indeholdt lidt af hvert som du så flot beskriver .
    Alt er lagret med glæde og dukker op når jeg sidder og savner Jer😘😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Selv tak for skønne og sjove dage, kære Mor. Endnu en perlerække af gode oplevelser. Vi savner også!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sussie

    ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danes Worldwide