Forbudsstaten

Danskerne er – med rette – stolte af Velfærdsstaten.

Vi priser os lykkelige over, at der er love og regler i samfundet, som gør det trygt og sikkert at leve – og at der er et socialt og økonomisk sikkerhedsnet for alle landets borgere.

Vi hjælper hinanden i gensidig tillid, fordi vi har fået ind med modermælken, at der kan være alvorsdybt at falde, hvis man er kommet sådan helt højt op at flyve – eller hvis man kæmper med overhovedet at komme på vingerne.Men samtidig med at vi pænt venter på vores tur i køen og husker både højre vigepligt og cykellygter, så kigger vi alligevel lidt over på de gennemkorreksede svenskere, som vi ikke når til sokkeholderne, når det kommer til politisk korrekthed, gennemsigtighed og kontrol i dét, man med en smule sarkasme kunne komme til at kalde for Forbudsstaten.

Vi bliver bare aldrig så afrettede og nystrøgne som vores pæne, civiliserede naboer. Selv deres hår sidder i formfuldendt facon. Altid.

Og i virkeligheden lever vi måske helt fint med et mere bramfrit sprog forårsaget af store fadbamser og vores krøllede form for distanceret humor, der kan køres af på alting?

Vi ser ihvertfald igennem fingre med lidt sort arbejde hist og pist, og installerer apps på mobilen, så vi får advarsler om fartkontroller. Vi griner lidt forfjamsket, når vi hører om én eller anden, der har luret en ny fidus eller sådan for alvor har snydt det store embedsværk og dronningerigets love og forordninger. Den kloge narrer den mindre kloge – og herregud, det er jo ret så uskyldigt, ikke?

Der er forskelle mellem de to skandinaviske naboer, men når alt kommer til alt, så er lighederne større, og vi er heldige med at have frie, åbne, stort-set-korruptionsfrie samfund, hvor individet har lov til at gøre næsten alt, hvad det ønsker, så længe det ikke går ud over andre.England oplevede Martin og jeg som endnu et køkulturs- og korrektheds-land. Omgangstonen er ualmindelig høflig og der bliver taget hensyn til andre i det offentlige rum. Briterne bider tingene i sig, drikker te som trøst og de beder ikke staten om helt så mange tjenester, som danskerne føler sig berettigede til. Medmindre de da er af den frække slags – for så ligner de faktisk visse danskere på en prik med deres alternative skattedeklareringer og anmodninger om sociale ydelser ved at fremstille livsomstændighederne som ualmindeligt uheldige. Wauw, jeg mødte mange enlige mødre med mange børn med mange mænd i arbejderbyen Ipswich, men det er en helt anden historie…

Der er forskelle mellem europæiske naboer, men når alt kommer til alt, så er lighederne større, og vi er heldige med at have et frit og åbent Europa, hvor vi har lov at folde vinger og talenter ud – tværs over landegrænserne.

Men nu sidder jeg så hér.I en Ørkenstat langt væk fra Danmark, Sverige og England, som måske nok er de 3 lande, jeg kunne forestille mig at kalde for “hjemlande”, hvis det skulle komme dertil, hvor Tine trænger til “hjem”.

Ørkenstaten er så langt fra Velfærdsstaten, som man overhovedet kan komme. Her er der ikke én social ydelse at be’ om på et ikke-eksisterende kommunekontor. Her er ‘gensidig tillid i samfundet’ lig med at borgerne overholder samtlige af landets love og regler – og i øvrigt respekterer samtlige af landets skikke og traditioner.

Her kommer vi ikke langt med dansk hø-hø-humor og sarkastisk distance til autoriteter.

Tværtimod.

Ørkenstaten er den primære essens af Forbudsstaten.

Og det kommer ikke som en overraskelse for os, der bor og lever her. Vi har sat os grundigt ind i tingene, fordi konsekvenserne ved ikke at overholde samtlige regler og love er voldsomme.

Vi ved ikke engang hvor fængslerne ligger.

Vi har kun hørt svage rygter, der giver kuldegysninger i varmen.

Næh, det er snarere turisterne, som har lidt udfordringer med at forstå, at hér kan man ikke té sig efter forgodtbefindende.

Det her er ikke Europa, hvis nogen måtte være i tvivl.

Og selvom der ofte er artikler til skræk og advarsel i internationale medier om konsekvenserne af selv mindre forseelser i en Ørkenstat, så bliver de ved med at ske.

Fordi vi kun er mennesker, forstås.

Forleden blev en britisk turist således arresteret ved ankomsten i Dubais lufthavn, fordi han på et tidligere besøg havde fremvist langemand under en trafikal skærmydsel.

Sådan kan det gå.

Langemænd bliver altid filmet af kameraer i Ørkenstaten og så er der ingen vej udenom.

For viften med langemænd er strafbart i De Forenede Arabiske Emirater. Og vi synes aldrig nogensinde at det var bar’ for sjaw, selvom briten nok skal få lov at møde op i en retssal og forklare, at det hele er en kæmpe misforståelse.

Måske får han 6 måneder i fængsel for langemands-vifteri.

Det må tiden vise.

Og netop på grund af denne her slags historier, får jeg – forståeligt nok – ganske ofte henvendelser om påklædning og adfærd, når danskere vil til Dubai for at nyde solen og stranden.Så her kommer et lille udvalg af “don’ts”, som måske kan være brugbare før turen går til en fjern Ørkenstat:

1. Viften med langemand eller andre former for kasten-med-håndtegn. Jævnfør historien om englænderen fra tidligere. Bare la’ vær’. Som i helt la’ vær’. Uanset at du mener det sjovt eller godt. Vi er mange kulturer samlet her – og en for dig temmelig uskyldig håndbevægelse kan betyde noget uacceptabelt for et andet menneske.
2. Stoffer. Narkotika. Drugs. Medicin, der ikke er godkendt til indtagelse i Ørkenstaten. Indfør det aldrig og anvend det aldrig. Der er ikke mere at sige om den sag, medmindre du gerne vil bo i ørkenen til dine dages ende. Punktum.
3. Porno, sexlegetøj og andre soveværelses-stemnings-opvarmende aggregater. Brug dem derhjemme, hvor de jo er uskylden selv og sælges på hvert et internetgadehjørne. På ferien i Dubai må du bruge din egen fantasi. For sexlegetøj m.m. er ikke velset her og vi kan tilmed finde på at hive det op af kufferten og spørge din Svigerfar, om han eventuelt ved, hvad det skal bruges til 🙂
4. Og nu vi er i det halvlumre hjørne: Offentlig fremvisning af kærlighed og affektion er heller ikke socialt acceptabelt. Bevares – vi holder da hinanden pænt og redeligt i hånden, når vi går tur i ægteskabets behagelige lænker. Vi omfavner også hinanden – og vi tante-tørkysser og kindkysser i ét væk, når vi mødes. Men snaven-i-gulvet med løbende mundvand og hænder, der vandrer op og ned, er nødt til at foregå på hotelværelset, por favor. Ellers risikerer du at kysse helt færdigt på politistationen.
5. Nøgenhed. Vi er ikke ret vilde med det. Faktisk foretrækker vi lange, flotte stykker mørkt stof elegant svunget rundt om hele kroppen, selvom det i Danmark bliver opfattet som noget meget odiøst – uden at jeg helt forstår hvorfor det nu skulle være så stødende? Og selvom du ikke har de fjerneste intentioner om at lege naturist i Dubai, så husk, at bikini- og speedo-beklædte kroppe KUN hører til på stranden og i pool’en på dit turisthotel – aldrig i receptionen, ved morgenbuffetten eller i iskiosken.
6. Drukkenskab. Drik dig i hegnet om aftenen i dertil-indrettede turist-vandhuller, på hoteller og diskoteker – og gå så lige hjem i seng bagefter. Gå aldrig ud i det offentlige rum – shoppingcentre, i metroen, på gader og stræder osv. med ekstra fjer i hatten. Det kan kun gå galt.
7. Der er nul tolerance for alkohol, når man fører bil. Nul.
8. Man skal være fyldt 18 år for at bo alene på hotel i Dubai. Og 21 år for at indtage alkohol.
9. Vi accepterer faktisk heller ikke, at mænd og kvinder bor på hotelværelse eller i lejlighed sammen, medmindre man er gift, meeeeennnn…..det omgåes på diskrete listefødder. Så på med Hr. og Fru-titlerne, når I skal til Dubai.
10. LGBT & QIA har vi det meget stramt med. Jeg kender mange homoseksuelle, som bor og lever udmærket hér, men du skal have listeskoene på og opføre dig ualmindeligt diskret, hvis du kommer hertil som homoseksuel eller transkønnet – for det er ganske enkelt ulovligt at være.
11. Dækningsløse checks og kreditkort uden kredit, ubetalelig gæld og andre former for økonomisk prekære situationer – dem har du heller ikke lyst til at stå i i en Ørkenstat. Vi slår hårdt ned på økonomisk ‘kriminalitet’ – uanset om det er en uforvarende handling eller overlagt svindel. Så hav penge nok med til at dække for alting på ferien eller under dit ophold. Simple as that.
12. Sidst – men ikke mindst – du skal opføre dig respektfuldt over for den lokale kultur og dens skikke. La’ vær’ med at købe en dish-dash for at “lege araber” sammen med de rigtige arabere. Det er dårlig stil – og ærligt talt ikke særlig sjovt at se på. Kig diskret omkring dig – for det er interessant at opleve andre kulturer – men du behøver jo ikke at pege eller le højt og nedstirre andre, der ser anderledes ud end dig selv.

Og så velkommen – for pokker da!De Forenede Arabiske Emirater er lige så hjertevarmt et sted, som de solstråler, der uvægerligt vil få din forfrosne krop til at slappe helt af – og samtidig farve dig postkasserød, før du tager retur til den grå kulde.

Og vi elsker børn og børnefamilier. Alle i alle aldre er velkomne overalt. Strandture, picnic i parker og camping i ørkenen er blot et par af de ting, I kan nyde under vintermånedernes vidunderlige udeliv.

De Forenede Arabiske Emirater er også et af de sikreste og tryggeste rejsemål i verden. Her er stort set ingen kriminalitet, hvilket kunne hænge sammen med de strenge straffe for selv mindre forseelser. Du kan roligt færdes ude på alle tider af døgnet – og de fleste af os har prøvet at glemme tasken, pungen eller mobilen på et offentligt sted, for efterfølgende at vende tilbage og finde værdigenstanden urørt.

Her er rent og komfortabelt. Standarden på hotellerne er meget høj, og selv den mest bakterie-forskrækkede person kan holde ferie i Emiraterne. Faktisk vil jeg vove den påstand, at her er renere end i Singapore – og langt mere velduftende.

Det eneste, vi alle – gæster, turister og fastliggere – skal huske er, at være den pæneste version af os selv i det offentlige rum.

Og lidt øvelse i selvbeherskelse er måske slet ikke så dumt endda.

Skik følge eller land fly.

Noget i dén retning, tænker jeg.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet