• ···
Om at leve på kanten…

Om kippers og noget med at tjene penge på at blogge

Ind i mellem bliver jeg spurgt, om der er ‘penge i skidtet’.

Velmenende mennesker siger dog aldrig ’skidtet’ i bogstaveligste forstand til mig – det er de alt, alt for høflige til – men de stiller snarere et (lettere nyfigent) spørgsmål i retning af: “Tjener man egentlig mange penge på at blogge?”

Idéen eller formodningen har de sikkert fået af at se på kendis-bloggere, der får bygget køkkener om og lavet rynkefri ansigter i ét væk af diverse firmaer, som er interesserede i at promovere deres varer og serviceydelser over for bloggerens læserskare.

Den slags hedder influencer-marketing på godt dansk.

Og en kendis-blogger er således influencer’en, der indgår aftaler med diverse firmaer om omtale i blogindlæg, som så enten resulterer i penge eller i at bloggeren modtager produktet/serviceydelsen som tak for reklamen.

Den slags kunne kaldes for naturalieøkonomi anno 2017 i en verden, der stort set kun drejer sig om SoMe efterhånden.

Og uden at ha’ noget at ha’ det i, så har jeg en stærk formodning om, at der foregår langt mere naturalie-betaling end cool cash rundt omkring i blogland – medmindre man da er sådan kendis-kendis-blogger på den store, alvorlige klinge…

Men tilbage til spørgsmålet om penge!

Jeg tjener next to nothing.

Sølle 250 kr. om måneden eller sådan noget på de der irriterende, blinkende bannerreklamer, som ingen nogensinde klikker på alligevel.

Så jeg blogger ikke for pengenes skyld, hvis nogen skulle være i tvivl på nuværende tidspunkt. Og så har jeg hermed helt (borger-)pligtskyldigt fremlagt min “lønseddel”, ligesom visse grupperinger i Danmark drømmer om at alle skal til at gøre.

Men det ville da være skønt at tjene penge på noget, jeg ELSKER at lave. Ingen tvivl om det. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde andet.

Og hvorfor gør jeg så ikke dét – altså laver influencer-marketing?

Der er et par årsager eller tre:

  1. Produkterne/serviceydelserne, som jeg indtil nu er blevet tilbudt at reklamere for, har været “for tynde”. Sagt på en anden måde: Jeg vil aldrig reklamere for et produkt/en ydelse, jeg aldrig selv har prøvet eller er glad for at bruge – og heller aldrig for et produkt/en ydelse, som er fuldstændig irrelevant for min læserskare.
  2. Den tilbudte betaling for potentiel reklame på min blog har været for lav. Jeg nægter pure at reklamere for babyudstyr og biludlejning for en tusse. Never. Ever. Det er både dit og mit liv for kort til.
  3. Jeg tænker rent faktisk over, om mine blogindlægs indhold har underholdningsværdi hver eneste gang. Og dét er i sandhed ikke alle bloggere, der gør det. Ofte scroll’er jeg selv videre, fordi en blogger bare gerne lige vil fortælle om den yderst svampede Amo-pulverkage, hun lige har bagt til venindehygge idag #amo #venindehygge #sponsoreretindhold…Det er så stinkende kedelig læsning, sådan noget produkt-blogging.

Og jeg er ikke den eneste, der stirrer lige dele træt og fascineret på influencer-marketing og tænker: “Hvordan helvede fik du så lige vinklet dét indlæg, synes du selv?”

Thomas Skov – den morsomme mand – har begået et fænomenalt blogindlæg, der rammer hovedet på sømmet i denne her debat om nonsens-reklame for nonsens-ting – så hvis du trænger til et godt grin, så skynd dig over til Thomas Skov og en dåse med røgede sild:

#KIPPERS

Jeg kippers’ også i dén grad med flaget og anbefaler, at du spiser en Bounty-bar og drikker en kop te fra Perch’s til – bare sådan for hyggens skyld.

Indlægget er i øvrigt ikke sponsoreret.

Jeg elsker Bounty.

Og Perch’s te.

Af egen fri vilje.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at leve på kanten…