• ···
På flugt

Virkelighedens Pippi fylder 8

Verdens bedste Cilløjser fylder 8 idag.

Her er hun fanget forleden med bøgeskovsglorie – det lange asparges af et barn.img_8092Men tag ikke fejl af den uskyldsrene glorie. Den er midlertidig. Virkelig.

Hun er frækkere end en slagterhund.

Og midt i en brydningstid står hun lige nu – med sine iltre forsøg på at frigøre og selvstændiggøre sig mest muligt, mens hun samtidig er sart og sårbar og har et stort behov for nærvær og opmærksomhed.

“Cille, lad mig lige prøve at kysse dig en sidste gang, mens du stadig er 7 år gammel”, prøver jeg i aftes med tiltagende desperation.

“Aj, Moar, ikke så mange kys. Det gider jeg altså ikke”, mumler hun afværgende og kan knapt se op fra iPad’en, mens jeg taber al værdighed og vælger at mase på for et kys.

“Jamen i morgen er du jo ikke 7 år gammel længere. Så er du min 8-årige datter og det er noget helt andet! Tænk, at det virkelig er 8 år siden, at du kom ud af min mave!”, svarer jeg med tryk på 8, som om det gælder mit liv.

“Var det ikke din tissekone da?”, spørger hun – nu pludselig med sit fregnede ansigt vendt mod mit og øjne, der tindrer underfundigt.

“Min tissekone?”, smiler jeg. Lettere anstrengt ved tanken om hvor samtalen er på vej hen.

“Ja! Kom jeg ikke ud af din tissekone og ikke ud af maven?”, fortsætter hun. Nu fnisende som kun en 8-årig kan gøre det.

“Jo, Cille, det gjorde du og din søster, det kommer vi nok ikke uden om”, svarer jeg.

“Det er mega-ulækkert! Hvorfor kunne du ikke ha’ gjort ligesom din søster?”, spørger hun anklagende.

“Jamen Cille, man føder altså babyerne ud af tissekonerne, hvis det overhovedet kan lade sig gøre – det med at føde ved at skære hul i maven, dét er slet ikke så nemt endda”, svarer jeg – varsomt – for hvad bliver det næste spørgsmål?

“Jeg vil ikke have nogen børn ud af min tissekone, for det gør nok ondt, men de skal heller ikke skære mig i maven, for det gør nok mere ondt, så jeg tager bare ned til min farm i Australia og har en masse dyr i stedet for”, konkluderer Cille eftertænksomt.

“Gør du dét, Cille. Jeg skal nok komme og besøge dig down under. Sov godt, min skat”, svarer jeg og gennemtvinger dét ene, sølle kys, jeg nu har fisket efter under en alt for lang, inkvisitorisk samtale.

Og så går jeg ud i Farmors køkken for at dække morgenbord med Martin, som ikke ligefrem er bedre at tale med en sen aftentime end Cille.

“Skat? Ved du hvad jeg har tænkt på? I dag er vel nok en mærkedag. Det er præcist 8 år siden, at jeg solgte Peugeot 306’eren, den fine, fine bil”, siger han med et glimt i øjet.

“Ja. Det er da også rigtigt. Fedt at det lige er dén begivenhed, du vælger at hæfte dig ved. Den valgte du jo at sælge i kælderen under Hvidovre Hospital, så vi ikke havde en bil til fødslen næste morgen, men sådan er der jo så meget – og tak, fordi du minder mig om det”, svarer jeg.

Dén historie går aldrig i glemmebogen.

Men uanset at jeg røg ind på bagsædet af en taxa til Cilles fødsel, så gik alting jo fint og planmæssigt den 23. august 2009.

På vores første bryllupsdag.

På Hvidovre Hospital.img_8206Og i dag vækker dagens fødselar sin Far, som springer ud af sengen for at mobilisere Mille og jeg, så vi kan synge fødselsdagssang, mens hun endnu ligger ned.img_8209Der er en ny iPad Pro til madammen, der (blandt andet) skal anvende den i skolen, nu hvor hun starter i Year 4.img_8211Farmor og Farfar forærer hende en fin, lille, elektronisk mus i bur, som svar på hendes evindelige kalden på dyr af den ene eller anden art. img_8214I baggrunden kæmper Mille lidt med at overskue, at det er storesøsters dag og storesøsters gaver – selvom hun naturligvis ikke er blevet glemt eller overset af Farmor – hverken i dag eller på hendes egen fødselsdag.

Cille får også en solid beskyttelses-casing til det nye elektroniske vidunder samt en kæmpe æske LEGO Elves, som hun bruger hele formiddagen på at samle.img_8219Den lille ingeniør afbryder faktisk kun sit projekt, fordi lækkersulten kalder. fullsizerender-1Og gaveregnen fortsætter, da Farfar J kommer på besøg med et stort tryllesæt, der straks må afprøves på et yderst taknemmeligt publikum.img_8223Efterfulgt af Farmors frikadeller og et langt brusebad – for man er vel teenagerimg_8225Det har været en stille og hyggelig hjemmedag. Præcist, som Cille havde ønsket sig det.

Faktisk bad hun kun om 3 ting på sin fødselsdag:

  1. At vi ingen – SOM I INGEN! – steder skulle hen
  2. At Farmor bager vafler til frokost
  3. At Farmor steger frikadeller til aftensmad

Rørende ydmyge ønsker fra den lille overkommandant, der nu er selverklæret teenager.

Og Martin og jeg?

Vi har såmænd fejret bryllupsdagen med en lang gåtur i skoven.

I solskin.

Med 2 hunde og 1 enkelt barn.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På flugt