Er du klar over….

“Moar? Er du egentlig klar over, at vi har virkelig mange mostre og fastre og tanter og onkler og fætre og kusiner?”, spørger Cille, da vi ligger i sengen på Mormors 1. sal.

Vi er netop kommet hjem fra (min) Faster Stines fødselsdag, der har budt på endnu en runde med onkler, tanter, fastre, bedsteforældre, kusiner og fætre – i tillæg til hele den uge, vi netop har tilbragt i selskab med en anden del af den store familie i sommerhus på Djursland.

“Ja, Cille, det er jeg. Vi er heldige med at have så mange dejlige familiemedlemmer. Det føler jeg mig taknemmelig over og det vil jeg gerne takke Gud for idag”, svarer jeg med et smil.

“Mig osse”, gaber hun og trækker dynen godt op om næsen, fordi hun har lært at sove for åbent vindue her i ferien og insisterer på det, fordi “man sover så dejligt i den friske luft”.

Og vi er i sandhed velsignede med en lykkelig regnbue-familiesammenføring på alle ledder og kanter.

Alle er hinandens mostre, fastre, tanter, onkler, fætre og kusiner på bedste arabermanér – uanset om de er det sådan helt præcist ifølge slægtskabet.

Hvem går op i dén slags, anyway?

Jo flere fastre, fætre og mostre, man kan ha’, jo bedre!

For det er fællesskabet og samhørigheden med andre mennesker, der giver livet mening og betydning.

Det mærker jeg hver eneste sommer, når vi er på genopdragelse i Danmark og møder åbne familiearme, hvor end vi kigger hen.

Det mærker jeg i særdeleshed, når jeg holder Baby A og Jo i hånden, så Moster-kærligheden er lige ved at skvulpe over af bar inderlighed.Og nu sidder vi her – i voksen-fred og ro – Mormor og jeg. Efter halvanden uges rundrejse og hurlumhej.

Pigerne er faldet i søvn med spritnye blå mærker efter vilde gyngeture med Morfar i Faster Stines have. De har ugler i håret og græsgrønne tæer, mens de snorker lystigt i den kølige natteluft.

Vi summer over den forgangne uges dejlige aktiviteter hen over kaffe, te og romkugler.

Feriefølelsen skal strækkes så langt som muligt – for nu havde vi det jo lige så sjovt og dejligt.På Fjellerup Strand, for eksempel. Når det ellers var vejr til at bade i det her falske sommervejr.

Heldigvis serverer Vaffelbageriet lige oven for stranden (også) deres kæmpe-is under halvtag og indendøre, når sommerregnen siler ned for 117. gang.For god ordens skyld skal jeg nævne, at det er Moster-Søsteren, der spiser lakrids-is med lyserød guf. Jeg er ganske enkelt ikke integreret nok i det danske samfund til at værdsætte lakrids tilsat min dessert. Og bliver det nok heller aldrig. Lakrids og kanel for sig. Thank you very much.

Og når regnen siler ned, hvor den egentlig skulle have holdt sig fuldstændig væk, fordi det er sommerferie og sommerhusliv, bliver vi tvunget til at være kreative.Så maler vi på strandsten.Og bygger papkassehus med lysekrone og væg-til-væg-tæppe.Til en toiletrulle-familie med lilla hår og egen mobiltelefon.Og pigerne bliver indført i den ædle kunst at spise dansk bland-selv-slik som trøst imod regn og rusk.Og lige så snart solen titter frem bag en grå sky, laver vi vores egen og meget sjovere form for vandpjaskeri.Efter en halv uges fjollerier i selskab med Mormor, Moster-Søsteren, Jo og Baby-A, kommer Tante L, Onkel JE, Kusine Cath og Fætter Morten rejsende hele vejen fra Tjekkiet til Djursland for at dele en 11 kilo tung vandmelon med os. Og teltet, som familien er så vant til at sove i fra campingferien, får nye beboere, der vokser 10 cm. af ren og skær stolthed over at sove i telt med deres store fætter og kusine.Det er så skønt at opleve alle de ting, som børnene lærer af at være væk fra skolen.

Cille kan pludselig lave saltomortaler i trampolinen.

Mille kan samle snegle op uden at gyse og har forliget sig med at løbe på bare tæer – selv i mudder og vådt græs.

Begge kan pludselig selv tage tøj på og sætte brugte tallerkener hen til vasken, fordi der ikke er nogen Maricel til at hjælpe.

De kan sove i telt uden deres gamle forældre og modtager gerne hjælp fra en vilkårlig voksen uden at blive generte eller reserverede.

De kan tage brusebad i stedet for karbad og bade i iskoldt havvand som vaskeægte vikinger.

De får prøvet alt for høje og vilde rutschebaner i Djurs Sommerland, fordi de hægter sig på den store fætter og kusine – og ihvertfald ikke vil stå tilbage for noget eller nogen.Lige indtil (endnu) et skybrud sætter en stopper for løjerne i sommerlandet.Fik jeg sagt, at jeg synes det regner en del denne sommer?