Vrads Station

Fængslet

“Måske Mormor skal mest i fængsel, fordi hun er gamlest af os og så har hun nok gjort mest naughty ting”, griner Mille.

“Aj, måske jeg tror, at det er Mor, for hun siger fuck og fandeme og helvede, når hun er sur”, fniser Cille.

Vi er kommet til den sidste aktivitet på Road Trip a lá Mormor:

Et fængselsophold.img_7756 I Horsens Statsfængsel – for at være mere præcis.

Det nedlagte af slagsen, der afholder de fede koncerter – ikke det der nye supersikrede fængsel ude på Enner Mark. Så slemme har vi ikke været og bliver det heller aldrig!

Men nu skal vi have straffen for åre-lang mischievousness udstået.

Én gang for alle.

Og pigerne ved ikke helt, hvad de skal tænke om det der med at skulle i fængsel.

Det virker lidt uoverskueligt.

“Hvordan kommer man ud igen, hva’ Mormor?” 

“Hvornår ved vi at straffen er overstået?”

Og Mormor forsikrer pigerne om, at nøglen sidder på indersiden af cellen og at vi kun skal sove der én nat, men skeptiske over for projektet – dét er de.

Konceptet fængsel føles bare farligt på forhånd. Det lugter langt væk af at man sidder i saksen sådan for alvor. img_7771Lidt betuttede modtager vi fængselsnøglen og instrukserne til Celle Nr. 1 på Hospitalsafsnittet af en flink og smilende pige.img_7761img_7757Den tunge institutionsdør skubber vi op ved hjælp af en insisterende skulder og en bred hofte – og vupti – helt fængslede, er vi.img_7758“Der er tremmer for vinduerne, Mor”, mumler pigerne og titter ud i fængselsgården.

Men den første nervøsitet ved projektet fordamper hurtigt, da de finder ud af, at fængslet har wi-fi. For dén slags moderne forbindelse til omverdenen har de ikke haft i dagene på campingpladsen, hvor der mest af alt er jord- og himmelforbindelse.img_7760Så vi nyder de sociale medier for en stund. Og læser højt af skrifterne på væggene rundt omkring på Hospitalet, hvor de indsatte har gemt ulovlige ting og lavet unoder.img_7768Man kan næsten fornemme, hvor beklemt Cille er ved situationen.img_7767Og næste morgen er vejret cirka ligeså deprimerende, som et fængselsophold. Gråt i gråt med en ubeslutsom regnbyge hist og pist.

Under morgenmaden har vi udsigt til et lille hjørne af gården, hvor der stadig ses rester af de tidligere indsattes graffiti.img_7766The Freedom is Close, står der.

Dén tanke har de nok haft behov for at holde fast i. Dagligt.

Og No Love.

Sådan har de nok følt og tænkt om livet og mennesker, verden og samfundet. Dagligt.

Og jeg tænker for mig selv, at vi er så heldige.

Vi har masser af Love.

Dagligt.

Og den fulde frihed til at lade den tunge fængselsdør smække i bag os, da vi vælger at forlade Horsens Statsfængsel efter en – ihvertfald i pigernes verden – noget betænkelig overnatning.

Tak for det fint tilrettelagte Road Trip, Mormor ♥

Vi har nydt hele rundturen ♥

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vrads Station