• ···
Hvid' Så'en

Vrads Station

Langt ude i en midtjysk skov ligger Vrads Station.img_7755Traktørstedet af samme navn er næste stop på vores jyske Road Trip a lá Mormor, fordi hun har opsnappet, at jeg inderligt ønsker mig at besøge det her stykke dansk nostalgi.img_7741Skiltet er en kende hyperbolsk i 2017, hvor der anløber ét eneste veteran-damptog om dagen fra Bryrup – bortset fra fredage, hvor togfører-entusiasterne holder fri.

Så livlig togtrafik er der ikke ligefrem tale om. Der er mere “I Skovens Dybe Stille Ro” over stedet.img_7743Og af alle dage er vi endt med at besøge Vrads Station om fredagen for at få Road Trip til at gå op i en højere enhed, så vi må forklare et par lettere skuffede piger, at vi kun kan vandre langs skinnerne og ikke komme med selve toget.

Men selv på en tog-fri-fredag med truende, regntunge skyer på himlen er her ualmindeligt charmerende.

Og vi nærstuderer fastligger-modellerne, hvoraf de pæne, åbne vogne på perronen foran stationen bliver anvendt til “Hverdagsvognen”, hvor folk plankes om smalle togborde, mens der serveres dagens ret.img_7742Vi starter vores sight-seeing med at liste ind i skovbrynet, hvorfra man kan se ned på stationen.

Her suser det i trækronerne og dufter af fyrrenåle.img_7745Madkurven er medbragt fra Hvide Sande Røgeri. Vi trængte simpelthen til mere friskstegt spætte med hjemmerørt remo. Kan man overhovedet få nok af det?fullsizerender-2Bagefter sopper pigerne og Mormor i en smuk, iskold skovsø, hvor vandet er fuldstændig klart.img_7746Cille synker helt ind i sin egen lille verden.

Og jeg smelter ved synet af hende.

En stor pind til at stikke i søbunden med og mudrede tæer, der velfornøjet vipper op og ned, mens hun taler til og for sig selv.

Det er godt og sundt børneliv ude i fri natur.

Senere får vi varmen igen inde på Vrads Station.img_7748Der er så stemningsfyldt i stuerne, der er restaurerede med nænsom hånd.img_7749img_7752Og traktøren Anne har den fineste, æstetiske sans, når hun pynter med blomster, lys, bøger og andre pæne pynteting, der har betydning for hende.

Det er virkelig en personlig og varm atmosfære, som mærkes med det samme, vi træder ind i “ventesalen” og “billetsalgskontoret”.img_7753Og Cille læser kogebøger, mens Mille spiser isvaffel. Mormor og jeg nyder filterkaffen, som er dampende varm og stations-lagkagen med makron og solbærsyltetøj er blød og lækker.fullsizerenderDu kan følge den finurlige, hudløst ærlige traktør Anne i hverdagens ups and downs på Vrads Station på hendes Instagram-konto “anneds”.

For stationens aktiviteter, menuer, åbningstider osv. kan du kigge forbi: http://www.vradsstation.com

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvid' Så'en