Dansk velkomst

“Jeg er sikker på, at Farmor clear’er hele sin schedule for at komme ud og hente mig”, ler Cille forventningsfuldt, mens vi vandrer afsted mod bagagebåndet i Kastrup.

“Nu får vi se, Cille, Farmor vil ihvertfald gøre alt hvad hun kan, for at nå det”, svarer jeg og skutter mig. Der er præcist 30 grader køligere i Danmark end den Ørkenstat, vi lige er fløjet væk fra.

Og selvfølgelig er Farmor lige dér.

Hun er den bedste velkomstkomité i hele verden, sådan som hun hujer og vinker og løber imod strømmen af rejsende, der bliver spyttet ud i en lind strøm i ankomsthallen.Det er den reneste form for gensynsglæde, jeg foreviger, mens jeg tørrer tårer væk.

Et øjeblik senere byder den danske sommer os hjertelig velkommen med et åbent skybrud, så vi må krybe i skjul, mens Farfar henter bilen. Vi overlever overraskende nok også denne gang, selvom det virker som om vi krymper i regnvejr. De 30 graders temperaturforskel er til at tage at føle på.

Men inden længe får vi varmen ved at kramme og snakke, mens vi sidder bænket om bordet i Farmors Hus i Den Store Skov.Og mens Farmor steger frikadeller og bager vafler i ét væk, koger Cille sneglesuppe på skov-, dræber- og vinbjergsnegle i haven.“Han der er the King of Snails”, siger hun, mens hun skovler en stor, fed vinbjergsnegl op og fremviser den stolt til mig.

Senere finder Ude-Barnet hindbær, solbær og stikkelsbær i krattet, mens Mille leger indendøre med hundene.Dagen efter tager vi afsked med Farmor og Farfar – og sætter kursen mod Odense.

Her venter Johanne os med længsel.Der er så meget, der må gøres.

Blomsterkager, der skal bages og pyntes med kridt.

Mælkebøtter, der skal pustes. Og jeg får både Søster-fix og Baby-A-fix, mens kusine-trioen gør Hjallese usikker.Om aftenen lander vi hos Mormor i Vestjylland.

Pænt trætte efter et par døgns rejseri og for lidt søvn.

Og i dag holder det tørvejr, så pigerne kan lege i haven, mens vi pakker ting til Mormors Road Trip 2017, der løber af stablen i morgen.Mormor finder også Christiania-cyklen frem, så pigerne kan køre standsmæssigt på besøg hos naboen, Tove, der har den fineste have, hvor Cille har ønsket sig at plukke blåbær, stikkelsbær, solbær og ribs lige siden sidste sommers dejlige bær-togt.Bliver det mere Vestjylland end dét her?