På skiskole i en ørken
Aaaah, hvor jeg nyder at holde ferie i disse uger!
Jeg tror, at det hænger sammen med at jeg for første gang nogensinde i det her udlandsliv har fået tænkt over, hvad jeg egentlig har lyst til i ferien.
Og jeg har lyst til at være lidt hjemme i Ørkenstaten, mens alle andre er flygtet nordpå.
Så kan jeg læse en bog i min dejlige seng.
Og efterfølgende tage en lur.
Jeg kan se samtlige afsnit af “Skam” uden skyld.
Og her er helt gudsbenådet stille, når jeg går mutters-alene-tur i den flimrende eftermiddagshede.
Jeg kan svømme med havfruer og nyde, at vi har al tid i verden til at dykke ned under overfladen.Og jeg hygger mig med de få venner, der stadig opholder sig her.Pigerne bygger fællesseng og nyder, at sengetid er en by i Rusland sammen med Far.De har fundet hinanden i en smuk søster-symbiose, nu hvor alle legekammerater er borte. De leger og leger med hinanden – og med Maricel, der er verdens bedste legetante.Om eftermiddagen er de i poolen – og om formiddagen står de så på ski.
Ja, du læste rigtigt.
Ski i en ørken. Det er så meget Dubai, at det er komisk.
Hvis ikke vi har sne og bjerge fra naturens side, så laver vi dem da bare kunstigt.
I et stort shoppingcenter, naturligvis.En delplan i min snedige sommerplan om ren afslapning herhjemme var, at pigerne skulle i en eller anden form for Summer Camp, hvor de kunne lære en ny life skill, alt i mens Moren kunne få en salig alene-stund med Martins MasterCard.
Det er ren win-win.
Og på trods af en lidt kaotisk start-morgen, hvor samtlige elever skulle finde ud af støvlestørrelser og den slags genvordigheder, har Ski Dubai virkelig styr på deres skiskole.Mille er gået lidt betuttet afsted de første par morgener, men er kommet glad retur med rosa kinder og kold næsetip hver dag.Hun har haft 60 minutters lektioner i gruppen 3-6-årige.
Cille har skældt mig ud over hjelm og besværlige støvler, fordi det hele har været lige rigeligt spændende, men hun er vandret troligt afsted – og er ligeledes kommet ud med et glad smil og iskolde fingerspidser.Hun har haft 90 minutters lektioner i gruppen 7-13-årige.
Fælles for grupperne er, at lærerne har været så sjove, tålmodige og professionelle hele vejen igennem.
Og sammen fejrer vi børnenes bedrifter på sidstedagen med varm cacao og leg i sneen.Og selvfølgelig skal pigerne fremvise da deres nye ski-talenter for Farmanden her i weekenden.Efter 7.5 timers gruppeundervisning kan Cille fint løbe ned ad den højeste bakke i Ski Dubai, mens Mille efter sine 5 timers gruppeundervisning klarer det samme med lidt assistance fra sin Far.
Dét er ret godt gået, synes vi – og skamroser pigerne for deres gåpåmod og viljestyrke. Det er så imponerende, hvordan de er gået til udfordringen i denne uge.
Og mig?
Den store dare-devil, der bare elsker sne, kulde og glidende-glatte overflader?Jeg er såmænd stået ned ad børnebakken igen-og-igen-og-igen idag – på mine knapt 39-årige skælvende, vaklende kalveknæ, mens jeg har tænkt: “Fuck my fucking life. Jeg kommer til at skulle på så mange skiferier fremover. Og jeg har kun mig selv at takke”.
Lige indtil jeg opdager, at det faktisk er meget sjovt, dét der ski.
Ihvertfald på børnebakken 🙂
Mange hilsner fra Mor i Udlandet
Ingen kommentarer endnu