Madørerne og Sportsfolket - Troisième Partie

Fyresedlen

Firmaets Mand hæver glasset mod mig og mit allestedsnærværende kamera. fullsizerenderVi skåler for noget så absurd som en fyreseddel.

For hvad gør man ellers i dén situation?

Går op og lægger sig som Maude Varnæs med migræne?

Det er første gang, at Martin modtager en fyreseddel i sit arbejdsliv, så det er fair nok at sige, at situationen er lidt uvant for ham.

“Jeg ved sgu’ snart ikke hvad der var det særeste idag. At modtage min egen fyreseddel eller at uddele 35 fyresedler?”, siger han og fortsætter: “Langt de fleste af mine ansatte kom forbi og takkede mig, som om der er noget at takke for, når jeg har langet fyresedler ud til dem? Men det gjorde de altså”.

Heldigvis er Martins fyreseddel selvvalgt – forstået på dén måde, at han har takket nej til det jobtilbud, som tyskerne kom med i starten af fusionsprocessen.

Og i takt med at det chilenske saftevand glider ned og har den ønskede effekt, bliver vi enige om, at det giver mere mening at fejre den beslutning, han har taget – og at vi hellere vil skåle for fremtidige chancer og muligheder, der vil åbenbare sig, hvis vi lader Universet arbejde for os – end at begræde, at ét arbejdseventyr har fået påsat sidste salgsdato.

For selvom denne beslutning på ingen måde er kommet let til Martin, så er den taget i 100% integritet med både fornuft og følelser – og dét er det allervigtigste.

Så:

Indtil 30. juni 2018 vil Martin fortsat arbejde med den økonomiske integration af de to shippingfirmaer – og med lukningen af de (arabiske) regnskabssystemer, afstemninger og opgørelser, som ikke skal fortsætte i den nye konstellation.

Herefter ved vi ikke hvad der skal ske, men vi vil gerne blive i Ørkenstaten, som (på langt de fleste områder) er helt perfekt til afslappet og behageligt børnefamilieliv.hll_uasc(photo credit: www.shippingobserver.com)

Jep.

It is what it is.

Og det er med at nyde hele turen rundt i loop’et – for det vil uvægerligt komme til at føles som noget af en rutschebanetur.

Det slår altid store revner i en families økonomiske fundament, når den primære indtægt forsvinder.

Ingen tvivl om dét.

Men endnu mere sårbar er situationen, når den sekundære indtægt enten er ikke-eksisterende eller så begrænset, at den knapt dækker supermarkedsregningerne på månedlig basis.

Og hér er livet i en Ørkenstat pludselig ikke længere så sødt og charmerende.

For leveomkostningerne er seriøst høje.

Visum og opholdstilladelse gives kun til immigranter i fast job, medmindre man selv begynder at sponsorere forbrugsfesten ved at oprette et selskab og opnå tilladelserne herigennem.

Sundhedsforsikringen er hundedyr og bestemt ikke noget, man ønsker sig at betale af egen lomme. Og da slet ikke noget, man ønsker sig at undvære, hvis uheldet er ude…

Der skal tænkes og granskes lidt i det kommende år.

Og mens vi spiser færdig, begynder jeg at grine over det absurde i situationen.

Hér sidder Martin – med det tunge ansvar for familiens tålte ophold i en Ørkenstat og for vores økonomiske ve og vel, mens jeg….ja – hvad er det nu egentlig jeg laver for tiden?

Trylledej, er svaret.img_7465Jeg laver fucking trylledej. Kaniner og mus, mestendels.img_7475Vores ægteskabsroller er til stadighed klemt ned i en himmelråbende, gammeldags 1960’er-skabelon, som vi heldigvis er blevet ret gode til at grine af, når tingene spidser til.img_7480Udfordringer med at få godkendt halvårsregnskab af både tyske og arabiske revisorer

versus

Kogning af modellervoks og bagning af trylledej med to temperamentsfulde trunter on the rocks

Der er en hel, absurd verden til forskel…

And the struggle is real 🙂

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

6 kommentarer

  • Christina

    Spændende hvad næste udfordring bliver. Jeg er sikker på, at der viser sig noget godt, noget meget bedre end det I kan forestille jer lige nu. Sådan er det tit, ik? Glæder mig i hvert fald til fortsat at følge med i jeres eventyr, hvor end det bringer jer hen. Fortsat god sommer. Stor hilsen fra London

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Tak, Christina! Det bliver virkelig ret spændende, men vi håber helt ærligt på at blive i Dubai, og at “spændingen” således kommer til at bestå i at finde et job her – og knapt så meget i noget med at flytte containere med bohave den halve jordklode rundt 🙂
      Mange hilsner til dig i London fra mig i Dubai

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henrik Vestergaard Sørensen

    Hej med jer, ja vi vidste jo godt, at Martins job var tidsbestemt, men det er aldrig rart at modtage en opsigelse. Men det er jo ikke kvalifikationerne der har manglet, men fusion mellem to selvskaber, hvor Martin ikke kunne acceptere, det tilbud han fik, al respekt for det. Håber dog for ham at der dukker et tilsvarende job op til ham. Held og lykke, vi ses jo snart😀😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Tak, kære Far. Vi krydser fingre for at der dukker noget godt og spændende op næste år!
      Knus og vi ses snart!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sussie

    Åh hvor trist, men det var jo ventet, så chokket er ikke helt så stort.
    Håber alting kommer til at gå efter jeres ønsker ❤️
    Sender kærlige tanker til jer

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Ja – kære Farmor – sjovt er det jo ikke ligefrem, men vi må krydse fingre og tro på at det lykkes til næste år!
      Knus og vi ses snart!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madørerne og Sportsfolket - Troisième Partie