Madørerne og Sportsfolket – Troisième Partie

“Mor, hvornår skal vi ha’ en nat med Hr. M igen?”

Mille sidder i sofaen og sukker henført.

Fru K. – som netop er kommet på besøg – og jeg er tæt på at få eftermiddagskaffen i den gale hals.

Paffe.

Hvad er det dog barnet fabler om?

Efter et øjeblik fanger jeg den.

“Øhmmmmmm, mener du en aften med Hr. M, Mille?”, spørger jeg, mens jeg nikker opfordrende til ungen. Nu må vi til bunds i sagen, som har efterladt Fru K. med lidt af et smilende spørgsmålstegn i ansigtet.

“Ja”, svarer hun med største selvfølgelighed.

Hvad ellers?

“Jamen, Mille, hvad tænker du på sådan helt præcist?”, fortsætter jeg.

“Bare fordi han laver så dejlig mad til mig”, svarer hun.

Vejen til en piges hjerte går igennem maven. Det ved enhver.Og jeg forstår hende godt.

Mage til tålmodig og overskudsagtig pastaproducent skal man lede ekstra længe efter. Hvis de overhovedet findes? Tror det næppe.

Resultatet er intet mindre end perfekt. (Og rart at se whisky-emballage anvendt til noget fornuftigt).Aldrig i mit liv har jeg smagt så silkeblød og smeltende frisk pasta, som Hr. M’s.

O.M.G.Det er nu ikke kun i den italienske afdeling, at Hr. M imponerer det taknemmelige selskab.

Hver eneste dag kommer han hjem fra byen med papirsposer fulde af friske, lokale råvarer og delikatesser.Der lynhurtigt bliver til frokostborde á la dét her.Han griller pragteksemplarer af dorade royale (brasen) med fennikel og hjemmelavet salsa, så vi må overspise for at gøre det af med den fine, saftige fisk med det funky overbid.Og der bliver grillet côte de boeuf så stor, at den mest af alt ligner et ribben fra en dinosaur.Ind i mellem al den fantastisk lækre mad, tager vi en svømmetur eller to. Bare for lige at holde sportsformen ved lige.Mændene tager sig sågar en hel Sport’s Day, da vejret ikke lige er til en Middelhavs-sejltur, som ellers var planen.Fuglsang er så tæt-på-lige-ved-og-næsten, at Martin ser sig nødsaget til at kramme med en lyserød pingvin i bar spænding.

Og det er så hér – i et uforstyrret øjeblik – at Fru M. sætter hårdt ind.

Hun er kagedronningen.

Æstetikeren, der dækker Insta-worthy-borde gang på gang.

Dén, der sørger for at vi holder os i kageform.

Hun introducerer os til Tarte Tropézienne: En sprød brioche-kage med den lækreste, lidt udefinerbare creme, som skal købes et helt bestemt sted inde i St. Tropez.Det er intet mindre end forrygende ferie for smagsløg og maver.

Og – speaking of St. Tropez – så får Hr. og Fru M. ind i mellem fri fra køkkentjansen.

Som hér på Café de Paris med udsigt til havnens enorme luksusyachts.Og damerne i selskabet forsvinder væk i St. Tropez’ små gader, der er fyldt med de fineste specialbutikker.“Det er da rart, at få et par små livstegn”, mumler mændene, da vi returnerer og ser de mange bank-transaktions-SMS’er, der er trillet ind på deres mobiltelefoner, mens vi har handlet. Med deres kort.

“Ja, ja – vi er flittige, er vi”, svarer vi. Og gi’r is.Og en karrusseltur til dem, der har den slags lyster.Sydfrankrig.

Ferien, vi aldrig vil hjem fra.Tak.

💜 Af hjertet 💜

Til Hr. og Fru M.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet