Scener fra et familieliv

Mille får en bronkitislignende, allergisk hoste, stort set hver gang der er sand i luften i Ørkenstaten. Og sand, dét er der for tiden.

Den problematik har vi en del fornøjelse af, når staklen hoster til hun brækker sig ud over hele sengen klokken midnat. Efter at have fået medicin i sin maske og alt, hvad den kan trække af allergi- og hostemedicin ved siden af.

Der er intet som at skylle letfordøjet pizza ud af sengetøj og lagner.

OMO føles som min bedste ven sådan en aften.Og ikke nok med at vi har hostepatient på førstesalen, så har vi også Bob-kat med let feber og letargi i stueetagen, så Maricel må agere sygeplejer for kat, mens jeg gør ditto for mindstebarnet.Alting i mig skriger på at løbe væk fra det hele.

Orker ikke lige de her ting, der presser sig på.

Og derfor er det endnu mere fantastisk, at vi faktisk SKAL løbe væk fra det hele i denne weekend.

Can. Not. Wait.

Men først skal der lige fremvises lærings-porteføljer i begge klasser. Og Bob-katten må en tur forbi dyrlægen.

Herefter kan du ikke se min r*v for bare fodsåler….

Mange hilsner fra Mor i Udlandet