Om næstekærlighed i et køleskab

To skarpe til ‘fessoren

“Mille, hvad vil det egentlig sige, at graduate fra KG2?”, spørger jeg.

“Ved jeg ikk’, Mor. Man får sin certificate og så er det er bare den same klasse over and over again? Eller perhaps det er KG3 next year, tror du?”, siger Mille med et skuldertræk.

Hun ser YouTube i sofaen og gider ikke rigtigt at samtale med sin gamle Mor.img_6775“Hvad mærkede du i hjertet og maven, da du fik dit certificate overrakt af Mr. Tim?”, forsøger jeg nu.

“Nervous, tror jeg nok. Og smiling”, svarer 5-årlingen.

To skarpe til mini-‘fessoren med den fineste, grønneste cap and gown.img_6781 Ret upåvirket.

Og ret uinteresseret.

What’s the big deal anyway?

For forældrene – derimod – er KG Graduation noget af en mærkedag.

Skolen afholder 2 ceremonier, da der skal fejres intet mindre end 6 klasser af ca. 26 elever.

Det er nødvendigt at dele elevernes graduation op, fordi de stadig er så små, at de ikke kan koncentrere sig i mere end 45 minutter ad gangen – og så er der også en flok pushy, über-ivrige forældre, (der alle vil sidde på første række) at tage hensyn til.

Den altid flinke, hjertevarme og festlige rektor, Mr. Tim, må derfor holde sin formelle tale ad to omgange og han lægger tålmodigt sit ansigt i storsmilende folder, mens han afventer navneopråb og fotografering med hver enkelt elev, mens han overrækker barnet dets officielle KG-dokument.

Ingen glemt.

Ingen overset.

Fejringen og uddelingen af IB-systemets allerførste certifikater markerer afslutningen på de første 2 års skolegang i en Ørkenstat.

Det er endegyldigt slut med uskyldig play-school.

Næste år er det Year 1 og dermed serious-business-school.

Vi voksne er fuldt ud bevidste om det og fornemmer, at alle de uskyldige, glade 5-årlinger vil blive ramt hårdt af alvors-hammerens tunge slag til september.

Måske er det derfor vi piber lidt i krogene og sukker højlydt over skønne børn, der synger af små barnelungers fulde kraft?fullsizerenderMille er ihvertfald pavestolt og dybt engageret, da hun står forrest ved mikrofonen sammen med sine kammerater. Særligt udvalgt af Miss Teresa, musiklæreren, som bestemt har været en bærende faktor i at få Mille ud af sin tidligere genertheds-skal.

Og vi forældre fotograferer og filmer som gale.

Tørrer øjenkroge og dupper næser.

Rømmer os og hvisker stoltheder i hinandens ører.fullsizerender-1Stå-hej’et er stort, fordi børnenes præstation er stor.

Mr. Tim forklarer det på følgende fine måde i sin tale:

“….The very first time I personally got to wear a cap and a gown was when I graduated from university at the ripe old age of 25. These children are 5 years of age, yet we are celebrating their first graduation with this ceremony – with them wearing caps and gowns.

Perhaps it seems a little over-done?

Slightly exaggerated?

Well, it really isn’t, when we start to consider their achievement.

Over the course of their first two years of school, they have all acquired the most ground-breaking skill of them all. A skill upon which we as teachers will build from now on and until the very end of their education.

It is the ability to read.

Nowhere else in our education system will the children learn something as fundamentally important and life-altering as the ability to read.

Everything that they will learn from now on relies on and is based on this very important skill.

So this is indeed truly remarkable and therefore, we are proud and happy to celebrate their achievement with them today.

Congratulations to all of our boys and girls of KG2 – we are all proud of you!…”img_6782Det er i sandhed en stor dag.

Og indeni mig sker der dét, der altid sker, når det handler om lille, vilde Mille.

Mit mindstebarn.

Min inderste kerne ønsker desperat og inderligt at stoppe tiden og lade hende forblive lille og babyblød.

Min ferskenkind.

Mit hjerte skælver af kærlighed og ømhed til det lille menneske, som slet ikke er så lille længere.

Hun er støt på vej imod selvstændighed og frigørelse.

Og jeg er ikke sikker på, at jeg kan li’ det.

Sådan inderst inde.img_6816Mille ser til gengæld ud til at trives helt fint med sin nyfundne selvstændighed og frihed!img_6812

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om næstekærlighed i et køleskab