• ···
Når skoler er big business

Noget af det bedste ved….

…at bo i Mellemøsten er den lette adgang til hjælp.

“Hjælp”, tænker du måske.

“Til hvad, sådan helt præcist?”

I Danmark gør man jo alting selv og opfatter DIY i alle livets praktiske aspekter som noget helt naturligt og selvfølgeligt.

“Hjælp til alting”, er mit svar.

Her er faktisk så foruroligende mange hjælpende hænder, at selv den mest inderlige DIY’er ender med at blive ret hjælpeløs, ret hurtigt.

De fleste expats flytter hertil og springer straks ombord i alle mulighederne for at få hjælp. Det er jo en oplagt chance for at slippe for de huslige opgaver, som ofte opfattes som kedelige, tunge og trættende.

Andre skal se det hele lidt mere an og er noget reserverede over for tanken om, at et fremmed menneske skal vaske ens undertøj og bo i ens hjem. Men 8 ud af 10 familier ender alligevel med at tage imod ‘hjælpen’ med kyshånd inden for ganske kort tid i Ørkenstaten. Det er en lige så naturlig del af livsstilen hér i landet, som det er naturligt at ordne det meste selv i Danmark.

Vi var hurtige til at opsøge hjælp, da vi ankom for 3.5 år siden. I starten gik det mildest talt ad helvede til med at finde ud af at få hjælp, men på nuværende tidspunkt er jeg så godt hjulpet, at jeg er decideret hjælpeløs uden hjælp 🙂

Vi skifter ikke elpærer, men beder i stedet Maricel om at ringe til viceværts-firmaet, der kan komme og se på det – og så kan de jo ligeså godt rense afløbene og fixe aircon’en, når nu de er her.

Vi ordner aldrig haven, vasker vinduerne, fejer eller rengør huset.

Vi vasker aldrig bilen eller tøjet.

Vi laver kun mad, når vi har lyst. Resten af tiden er det Maricel, som får en indkøbsseddel og en opskrift stukket i hånden. For hun er en lige så fantastisk kok, som hun er babysitter, hårfletter, syerske, gartner og rengøringskone.

Vi ringer efter en handy-man, som tager trampolinen ned.

Og en anden, der hænger billederne op.

Storskrald er ligeledes en anden mands job. Det kræver blot et enkelt opkald.

Renseriet henter og bringer vores rensetøj.

Og hvis ikke de stryger det, så gør Maricel det bagefter.

Vi kan ringe efter 2 liter mælk i supermarkedet og et bud bringer gladeligt apoteksvarerne ud.

Vi afleverer bilnøglerne til valet-parkering foran lægeklinikken, frisøren og restauranten – og vi bliver nærmest fornærmede, hvis parkering ikke er inkluderet.

En mand tanker vores bil,  mens en anden vasker forruden på tankstationen.

Ved indkørslen til centret tager en mand parkeringsbilletten ud af maskinen og giver den til os ind gennem bilruden, så vi ikke selv skal strække armen unødigt.

Jeg kunne blive ved…

Men jeg tror, I har fattet pointen by now.

Vi laver ikke en hujende, hylende fis – lige bortset fra at gå på arbejde – og så er resten ren ballade.

Det virker måske som et utænkeligt scenarie at slippe tøjlerne på alting fra børnepasning over madlavning og indkøb til sammenfoldning af både de store og de små underbukser, men det er lettere end man lige skulle tro.

Og al den hjælp giver frihed.

Frihed til at drikke langstrakt morgenkaffe i weekenden og overveje, hvad dagen mon skal bringe.

Der er ingen sure pligter eller praktik, som har hobet sig op i løbet af ugen og som nu venter på at blive ordnet i weekenden. Det er så væsensforskelligt fra vores tidligere liv.

Vi er frie til at være spontane nu.

Og netop spontanitet er et karaktertræk og en adfærd, som hverken Martin eller jeg har fået fra naturens side.

Vi er vel nærmest det stik modsatte?

Men det er fedt at øve sig i noget, som ikke nødvendigvis kommer af sig selv, og som føles så ubeskriveligt godt, når det sker.

Så fredag ender pludselig med at blive en heldagstur til Legoland Dubai.fullsizerender-1Eller det vil sige – vi tager i Water Park delen – for den traditionelle forlystelsespark er umulig at gå på opdagelse i, når her er 40 grader i skyggen og vanvittigt fugtigt. Resten af parken må vente til efteråret.

For tiden kører Legoland med rabat på dagsbilletter til vandland med all-inclusive mad/drikke for 195 AED (350 kr.) per person, da de formodentligt mangler gæster i ørkenens sommerhede.img_6680Så hvis du bor her – eller kommer hertil som turist henover sommeren – kan jeg varmt anbefale at tjekke forlystelsesparkernes og vandlandenes hjemmesider, hvor der er fine rabatter at opnå ved online køb.

Vi ender med at tilbringe 8 timer i rutschebanerne, og først da solen begynder at gå ned, lykkes vi med at hive pigerne op af vandet.

Kvæstede, er vi.

Tørstige, trætte og døsige efter en meget varm dag.

Legolands vandland henvender sig i øvrigt til familier med børn i alderen 5 til 12 år. Det hele fungerer superfint – er rent, pænt og sjovt – og bortset fra at der tages skandaløse Dubai-priser for parkering og opbevaringsskab, så er det eneste lille mishap forplejningen i de to kiosker, som ikke fungerer effektivt. Udvalget er børnevenligt på den misforståede måde (læs: nuggets og fritter ad libitum) og de udleverede vanddunke er ubehjælpsomme i størrelse og udformning, men det er nok forventeligt, når man bevæger sig ind på børnenes territorium, tænker jeg?

Om aftenen ligger der endnu en spontan invitation og venter på os.

Og vi slutter derfor weekenden på havet, præcist som i sidste weekend.

Prøv at se – Dubai Marina – in all its gloryimg_6708img_6709Og i min salighedsrus (foranlediget af sjove samtaler, pink champagne, sushi og to timers havbad) sender jeg tusind taknemmelighedstanker afsted mod himlen i samklang med muezzinens adhan-kald fra moskéens minaret.img_6713Tak for dygtige og rare Maricel, der passer pigerne, mens jeg sidder her og betragter livet, der sejler forbi.

Tak for de sødeste venner, som vi deler de dejligste oplevelser med.

Mellemøstens svar på Las Vegas:

Jeg elsker dig. Dubai.

For den spontanitet, du indgyder i os.

For den hjælp, du giver os mulighed for at modtage.

For den behagelige og magelige livsstil, du tilbyder os.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
   

5 kommentarer

  • Henriette

    Interessant (og ærligt) indlæg. Tænker du egentlig over hvordan dine døtre vil klare sig i fremtiden, når nu de ser at at I får hjælp til alt? Især hvis i på noget tidspunkt ender tilbage i DK? Du er rigtig god til at tænke over og få formuleret dine tanker om børneopdragelse og “livsbagage” sådan generelt, så jeg tænker at du allerede har gjort dig tanker om det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Hej Henriette,
      Tak for de søde ord!
      Ja, jeg tænker meget over at pigerne – og vi voksne – får hjælp til alting. Vi lærer dem først og fremmest at sige pænt tak og hjælpe til med småting, men der er ingen huslige pligter, når vi kommer hjem fra skole, fordi Maricel jo har ryddet op og gjort rent, imens vi var væk. Det er jo hendes arbejde og hele pointen med at have en hushjælp ansat.
      Efter skole får jeg børnene til at stille skoene på plads, lægge uniformen i vasketøjskurven – og så er de med i køkkenet ind i mellem til de lette retter, men de rydder f.eks. ikke op eller svinger støvsugeren, som man ville bede dem om i Danmark.
      Med hensyn til fremtiden, så er jeg fortrøstningsfuld. De lærer ligesom alle andre at rydde op og vaske tøj, når de ryger hjemmefra og hverken Mor eller Maricel redder dem 😀 Nej, spøg til side, denne her mængde hjælp er jo en stakket frist – og hvor end vi ender, så skal pigerne og vi selv tilpasse os levevilkårene der, så vi nyder helt ærligt mageligheden så længe vi kan!
      Herudover taler vi rigtig meget med pigerne om hvorfor Maricel er hos os; vi påpeger alle de ting, hun gør for os, og vi forklarer dem om samfundet og klasseskellene hér, om de svære ting og tunge valg – i børnehøjde, naturligvis. Pigerne bringer også altid snacks, dessert, blomster, små gaver og “luksusting” til Maricel, når vi hygger os og vil glæde hende – og så donerer de deres tøj og legetøj til Maricels familie på Filippinerne.
      Mange hilsner fra Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Henriette

      Tak for dit svar og dine overvejelser. Og ja, man vænner sig jo til til tingenes tilstand alt efter hvor man befinder sig. Jeg skal ikke være bleg for at indrømme at jeg fik en mindre krise da vores rengøringsselskab uden varsel stoppede med at komme i vores “county”. Heldigvis tog jeg det rigtig pænt…… (og brugte en hel aften på at skælde ud og være sur mens jeg gjorde badeværelser rent). Husk at nyde jeres liv lige nu (hvilket du vist også gør i fulde drag).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, det lyder pragtfuldt – det er absolut ikke dovenskab, det er at udnytte livet og tiden fuldt ud 😀
    God tur i Legoland.
    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Hej Venter På Vin Blog!
      Er da helt vild med navnet på din blog 😀
      Jeg venter også på vin, men det er Ramadan og dermed har det lidt lange udsigter 😀
      Vi ved at al den hjælp er en “stakket frist” og en chance, vi har hér – så det er om at nyde det og livet sådan helt generelt – præcist som du selv er inde på!
      Mange hilsner fra Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når skoler er big business