• ···
Halvandet års forlovelse ender ud i….

Is-rollator

Forleden prøver jeg noget nyt.

Noget, jeg aldrig før har vovet på grund af min irrationelle “panik-angst-for-is-sne-og-glatte-overflader”.

Men når nu jeg opfordrer pigerne til at være åbne over for nye ting, så er der ingen vej udenom. Ihvertfald ikke, hvis jeg ønsker mig, at de fortsat skal tro på lidt af alt det sh*t, som præsten prædiker.

Og jeg kan godt lide tanken om, at børn ser alle facetter af deres forældre – naturligvis i et passende omfang, men sådan at de fornemmer menneskeligheden og autenticiteten i deres voksne.

Så for 1. gang i mit 38-årige liv får jeg et par skøjter på i Dubai Mall Ice Rink.

Og jeg bider al forfængelighed i mig og tager velvilligt imod en is-rollator udformet som en snemand.img_4531Martin foreviger det store øjeblik – og jeg er ret overbevist om, at jeg også kan findes på en hel del turister og lokales kameraer. Det er lidt svært ikke at trække på smilebåndet over en voksen dame med snemands-støtte…

Og der er tale om en seriøs omgang Bambi på glatis, men med min nye, trofaste Snemand ved hånden kan jeg stavre omkring på hele banen.

Jeg føler mig tindrende glad over egen overvindelse.img_4533Det virker så banalt, men dét er det ikke, når det drejer sig om irrationel frygt eller angst. Andre forstår det ikke – for det giver jo ingen logisk mening. img_4536Pigerne er glade for at skøjte igen og jeg nyder at være en del af det sammen med dem.

For alternativet havde været at sidde ude på tilskuerbænkene og vinke glad ind til dem og Farmanden.

Men jeg nægter at være selv-begrænset bænkevarmer, når det drejer sig om gode oplevelser med min lille familie. Tænk, at gå glip af alt det sjove, bare fordi jeg er usikker?

Og med de selvhjælpsredskaber, som jeg har lært på Fru M’s kurser, formår jeg at arbejde med mig selv under den to timer lange stavre-seance.

Jeg skælder ikke ud på de andre omkring mig.

Jeg bliver ikke frustreret eller ked af det.

Jeg prøver og prøver.

Og griner og leger.

Med pigerne.

Og med min egen skøjteprins, som roser mig, da jeg hviler skøjte-skinkerne på The Cheesecake Factory.img_4538

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
   

4 kommentarer

  • Sussie

    Så flot Tine ….. ja af jer allesammen 👍💗👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Tak 🙂 Jeg er imponerede over pigernes gåpåmod – de drøner afsted – og så kommer jeg skravlende bagefter 😀
      Knus til dig, Farmor!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ER du sej! Irrationel frygt er det værste for den giver jo ikke mening. Men netop som forælder tror jeg især det er vigtigt at vise vores børn at voksne heller ikke kan alting, og at man godt kan prøve ting, man er bange for. Hvordan skal vi ellers klæde dem på til voksenlivet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Hej Henriette –
      Jeg er 100% enig med dig i dine betragtninger. Det er en del af livet at blive bekymret, være nervøs, forsigtig osv., når man skal prøve noget nyt og det gælder jo virkelig ligeså meget voksne som børn 😀
      Og mine piger var bare så søde til at skøjte ved siden af mig – ganske rørende og befriende at se, hvor accepterende man er i den alder.
      Mange hilsner fra Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Halvandet års forlovelse ender ud i….