På glatis

Brøkregning og kærlighed

Cille er inde i en god stime.

7-et-halvt-års harmoni, tror jeg, fænomenet kaldes.

Jeg ved det ikke med vished, da min læsning af litteratur om børns udvikling ophørte ganske kort tid efter fødslen af Mille, hvor jeg én gang for alle konkluderede, at jeg var ved at miste forstanden og at tigerspring og udviklingsstadier er lorte-undskyldninger for børns åbenlyse vanvid.

Uanset hvad årsagen eller forklaringen måtte være på Cilles nyfundne afbalancerethed, så afløser den ene fine handling den anden, så vi kun kan føle os stolte og glade.

Hvem springer ud af sengen i weekenden for at lave brøkregning på tavlen i stuen?img_5990Det gør Lille Nørd da.

Hun kan nærmest ikke vente til det bliver skoledag igen, så hun kan fortsætte, hvor hun slap.

For Cille er en entusiastisk matematiker med et solidt påskruet granske-nørkle-hoved, som både bliver set og værdsat af Miss Sara, der giver hende en udmærkelse forleden for hendes ildhu med brøkregningen. img_5999Den selverklærede talblinde kan kun se måbende til og anerkende, at det virkelig er smart at formere sig med et menneske, der har helt andre evner end en selv.

Vi komplimenterer hinanden udmærket, Regnskabschefen og jeg.

Både ude i virkeligheden og i et spil Trivial Pursuit.

Og så læner jeg mig tilbage og nyder, at ældstedatteren høster anerkendelse for sin arbejdsindsats og heraf følgende resultater.

Det gør nemlig noget rigtig fint for børns selvforståelse, når de bliver set, æret og anerkendt for en stor indsats foran deres kammerater, lærere og forældre.

Jeg ser, hvordan Cille soler sig i roserne fra Miss Sara og ranker ryggen i ærlig stolthed – sammen med alle de andre børn, der også bliver anerkendt foran Year 3 og Year 4 (plus forældre og lærere) i denne uge.img_6003Idéen med ugentlige anerkendelser til eleverne fungerer så fint.

Børnene vokser en halv meter i tilfredshed over egen indsats og får fornyet lyst til at arbejde videre, øve sig og lære nyt.

Fordi de voksne ser og italesætter børnenes vækst.

Fordi de voksne fejrer og roser børnene for nye evner, nye idéer og gode resultater.

Fordi de voksne viser børnene, at læring, personlig udvikling og videnstilegnelse er sejt og sundt.

Og før ‘nogen’ råber “konkurrence-mentalitet” efter mig (se, Jante bor stadig dybt inden i mig), så skynder jeg mig at tilføje, at samtlige børn modtager mindst et par anerkendelser om året ved de ugentlige samlinger.

Ingen bliver overset, forbigået eller undgået.

Alle børn bliver set, rost og anerkendt for syvmilespring, kvantespring og krumspring.

Alle børn bliver mødt dér, hvor de er i deres udvikling.

Og anerkendelserne begrænser sig på ingen måde til akademisk formåen.

Der bliver lige så ofte uddelt ros og diplomer for hjælpsomhed, omsorgsfuldhed, kreativitet, personlig dømmekraft, ærlighed, miljøbevidsthed, sportslige præstationer og så videre.

Som barn var jeg altid usikker i skolen, selvom jeg var stærk rent fagligt. Faktisk læste jeg rub og stub på det lille skolebiblioteks hylder, fordi det var den fredeligste plet jeg kunne finde i et noget anstrengt skolemiljø. Dén mammut-achievement gik helt uset hen. Og selvom jeg som voksen vurderer, at min klasselærer var sig ganske bevidst om mine evner, blev den slags aldrig italesat eller anerkendt – bortset fra par positive bemærkninger ved den halv-årlige skole-hjem-samtale: “Det går jo godt med Tine”.

Underdrivelse fremmer ikke (selv)forståelsen.

Og nu hvor jeg oplever, hvordan den ugentlige fejring af børns successer og evner påvirker deres lærelyst og selvopfattelse i positiv retning, kan jeg kun prise mig lykkelig for, at vores piger vokser op med en selvfølgelig tilgang til det at blive anerkendt og rost – og en lige så selvfølgelig tilgang til at anerkende og rose andre.

Men det er ikke kun i skolen, at Harmoni-Cille viser sit fregnede blegansigt.

Hjemme øver hun sig – helt frivilligt – i disciplinen ‘verdens bedste storesøster’.

Hun opfinder dukke-teater-stykker, som hun opfører med Mille som velvillig med-dukke-fører.img_6010img_6015Og Cille reder sengen på hyggeligste vis, så hun og Mille kan sove helt sammenflettede hver aften.img_6036Det er love and bliss all around.

Lige indtil vi vågner igen.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På glatis