Suppe-steg-is på indisk

Det hører til sjældenhederne, at vi tropper op på Regnskabschefens kontor.

Ikke at det er forbudt, men kontoret ligger oppe ved lufthavnen, og vi kommer ikke tilfældigt forbi på de kanter.

Men én gang om året deltager vi i regnskabsafdelingens fest, der markerer, at årets vigtigste opgave – årsregnskabet – er succesfuldt i hus.

Så vi sætter os i en taxa mod Al Garhoud Road, hvor United Arab Shipping Company har til huse.Pigerne er afdelingens små æresgæster, så Maricel og jeg sætter alle sejl til for at tildække deres indre trolde.Da taxaen har sat os af, foreviger jeg Martin og pigerne foran hovedsædet.Dagene er talte på adressen for både Martin og UASC. Firmaet er jo i fusionsforhandlinger; hovedsædet er solgt til anden side og nye udfordringer skal findes.Der er nydeligt indendøre – præcist som i et andet hæderkronet shippingfirma, jeg mindes at have arbejdet for i et tidligere liv.

Mille ser fascineret på UASC’s Barzan – den arabiske gigant-pendant til Mærsk’s Emma.Og jeg ser op over receptions-forstavnen på et virkelig smukt murmaleri af den arabiske søfarts-tradition.Der kryber en tristhed ind over mig ved tanken om, at der er en afslutning på dét her arabiske eventyr.

Men der er jo altid en afslutning på alting.

Både det gode og det trælse. Det søde og det sure.

Og ingen af os ved hvad fremtiden bringer. Vi håber inderligt på et nyt arabisk eventyr.Et øjeblik senere ser jeg solen gå ned over Dubai Creek fra en fest-dhow.Der bliver taget billeder i ét væk. Af Regnskabschefen med de forskellige underafdelinger – inklusiv to børn på slappere og slappere line, som seancen skrider frem.

Efter fotografering skal vi se udvalgte medarbejderes indiske bollywooddans tilsat et par filippinere for det eksotiske islæt. De gjorde det imponerende fint.Pigerne giver også en lille opvisning i hulahop-dans inden maden serveres.Middagen er noget, der mildest talt skal overstås, hvis du spørger inderne. Deres version af suppe-steg-is (grillet tandoorikylling, curries, ris og forskellige salater med naanbrød til) skal indtages ASAP, så vi kan komme videre til dét, fester virkelig handler om: Party games!

Og pigerne er tydeligvis ikke de eneste, der har talent for at hulahoppe i en kjole, om man så må formulere det.Og selvom det skal handle om dans, tant og fjas, får Martin dog lov til lige at afbryde et øjeblik med en varm taksigelse til medarbejderne. Han har kun mistet en enkelt medarbejder til job andetsteds – til trods for at jobusikkerheden nu har været et vilkår i over et år, mens fusionsforhandlingerne foregår bag lukkede døre langt væk fra de almindelige medarbejdere. Loyaliteten er imponerende, når nu vi alle ved, at det kommende kontor i Dubai bliver ganske begrænset i forhold til dets nuværende størrelse.

Hans bevingede ord bliver muligvis en smule hijacked af Mille, da hun på et tidspunkt vælger at stille sig om bag ham og vinke ivrigt til folket ved at tvinge sine hænder ind gennem Farens lår.Der er ikke noget som børn til at punktere en alvorlig stemning.

Og selvom inderne muligvis er lidt overraskede over pigernes uformelle tilgang til Regnskabschefens tale og festaften, så er det slet ikke så dumt endda at vise, at han er helt almindelig dødelig og bliver behandlet som dét, han først og fremmest er: Far.

Fra den ene lår-seance til den anden. Bingo-time!Pigerne hjemtager ikke en flæskesteg eller et pund kaffe, men derimod gavekort til Carrefour.Sejren må fejres ved at danse igennem til lidt indisk-inspireret popmusik.På vejen hjem fra festen råber Cille:

“Which party game did you find the silliest? Mor, så du da jeg skvattede i en banana peel på dansegulvet? I didn’t like that game with the bananas!”“Nej, Cille. Banan-legen kunne vi alle nemt have været foruden”, svarer jeg med et undertrykt grin.

Sidste år var der en lidt for ivrig tryllekunstner, en menneskelig hest og en dyppe-gulerod-i-flaske-leg, vi kunne have været foruden, så det bliver da bedre år for år til indisk suppe-steg-is.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet