Grønthandleren

Sour Susan og Little Nutbrown Hare

I dag er World Book Day.

Læsehestenes og nørdernes festdag.

Og jeg er fan.

For jeg er begge dele. Læsehest og nørd.

Markeres dagen egentlig i det danske skolesystem?

World Book Day finder ifølge briterne sted den første torsdag i marts. Alle andre rundt omkring i verden fejrer dagen den 23. april, men sådan er der jo så meget. Og i Arabistan henholder vi os til briternes dato.

I England er den her dag en big deal. I et sådant omfang, at enhver Mor med respekt for sig selv får et kombineret anfald af panik- og præstationsangst, når datoen nærmer sig.

Fordi kostumerne skal være hjemmelavede for at være sådan helt ‘rigtige’.

Det kan sammenlignes med Fastelavn i Danmark, hvor børnenes kostumer jo også skiller de frelste, hjemmelavede får fra de evigt-fortabte til-lejligheden-indkøbte bukke, om man så må formulere det.

Og på World Book Day gælder det bare slet ikke at hive det nærmeste superhelte- eller prinsesseoutfit ud af barnets klædeskab. Udklædningen skal jo reflektere en karaktér fra en skønlitterær bog – det siger ligesom sig selv, ikke?

Disney go home. 

Finkulturel, guddommelig inspiration kom til mig – vær-så-go’ at indfinde dig på kommando.

Okay, måske er det ikke samtlige britiske mødre, der får kørt sig selv helt op i det hysterisk-røde felt. Ihvertfald fik jeg et godt grin, da jeg fandt følgende opslag i min Facebook-feed fra I Know, I Need To Stop Talking, som har omskrevet Oxford Reading Tree‘s (virkelig elendige og) populære serie om Biff, Chip og Kipper til en lidt mindre stueren, men klart bedre version:

fullsizerender-5

 

Historien fortsætter længe endnu. Du kan følge, grine og læse videre på: I Know, I Need To Stop Talking på Facebook.

Jeg er dog kvikkere ved havelågen end Chip og Biffs Mor i historien.

Her i husholdningen får Regnskabschefen ikke et ben til jorden i den årlige kostume-ordeal. For han ville være præcist som Chip og Biffs Far: En bandit, der kommer med uladsiggørlige forslag uden omkostninger for andre end undertegnede.

I år har jeg dog tilladt Cille at finde en bogkarakter til sig selv. Nu er hun stor nok til det – og realistisk nok omkring Morens åbenlyst manglende evner med nål og tråd.

Valget falder på frække, rødhårede Sour SusanMoody Margaret’s sidekick og klassekammerat til Horrid Henry. Cille elsker den bogserie, selvom jeg nogle gange synes, at bøgerne giver lige rigeligt med inspiration til en idérig 7-årigs hjerne.6ce107534f6759a1ee9390b55bbdc3eb

Her er Cille in character som Sour Susan. Fræk, rødhåret og fuld af spillopper.img_4834Mille har jeg til gengæld bestemt egenrådigt over.

Valget er faldet på Little Nutbrown Hare fra klassikeren Guess How Much I Love You – én af mine personlige børnebogsfavoritter.little-nutbrown-hare

De hurtige mennesker vil spotte, at “kostumet” (eller manglen på samme!) er overraskende lig sidste års Mouse fra The Gruffalo, omend jeg da har gjort mig umage og justeret moletjavsen fra museører og musehale til hareører og harehale.img_4823 img_4828Ja, ja – kom ikke og sig, at vi ikke er snilde med et par hæfteklammer og en pose vat.img_4837Vigtigst af alt er børnenes glæde og begejstring over udklædningen. Og dén er i hus hos dem begge.

Personligt er jeg megatilfreds med at gå den fine og ret dovne balancegang, hvor ingen kan sige, at vi ikke er originale, men det har stadig kun taget mig en eftermiddag at indkøbe lidt grønt tøj, karton og vat.

Man må sno sig, sagde ålen, mens den skilte fårene fra bukkene – og overvejede, om den egentlig helst ville være får eller buk?

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grønthandleren