International Day

Grønthandleren

“Hello. Is this Mohammad? Hi, my name is Nita and I am arriving at the fruit and vegetable market now. Could you come and help me?”

Min veninde lægger mobilen fra sig og begynder at samle børn og tasker op fra sæderne i Regnskabschefens minibus.

Vi er netop parkeret i Al Aweer, et område ved Ras Al Khor i det nordlige Dubai.

Distancen mellem vores hjemmevante hvid-mands-ghetto i syd og dét her sted er 30 minutter. Men den mentale og kulturelle distance er af en helt anden dimension.

Det her er en mandeverden.

Fyldt af kjortler og håndtryk. Pengesedler i bundter og tilråb. Cigaretrøg og kaffe i små krus.img_4782Vi er her, fordi det er hjemstedet for Dubai’s Fruit and Vegetable Market.

Det lyder ret eksotisk, men der er så absolut intet, som gengiver en snas af Sydøstasiens fascinerende hustle and bustle gadeliv eller Sydeuropas rustikke, charmerende markedspladser.

Det her er et arabisk industrikvarter.

Fyldt af cykler, ladvogne og skrald i plumrede vandpytter.

Fyldt af mænd, der arbejder i gudsforladte rækker af hurtigt opførte haller med cementgulve og blege neonrør i loftet.

Varerne på hylderne køres primært B2B og i meget begrænset omfang som løssalg.img_4777Og de kunder, som normalt frekventerer hallerne, er tydeligvis ikke høje, blonde madammer fra Europa. Det er derfor, min veninde har ringet efter Mohammad, en flink grøntsagspusher med gode engelskkundskaber, der kan deale sydfrugter til rimelige priser på vores vegne.

Og der kommer han ud af hallerne – med trillebør og bredt smil.

“Hello and welcome, I will take you around, I will show you good quality and good price”, siger han og sætter straks retning mod boderne.img_4787Vi stikker ud som en sore thumb i mængden. Men vi ved hvad der forventes af os; vi afholder os fra øjenkontakt og lader Mohammad – en mand – tale for os.

Og her er forholdsvis roligt sådan en formiddag. Folk er på vej til moskéen, før de skal ud at handle og socialisere. Så vi peger og vurderer, snuser til frugter og får Mohammad til at presse priserne lidt for os.img_4786Børnene dimser omkring og scorer smagsprøver i boderne, hvor grønthandlerne velvilligt skærer mangoer og æbler op, så vi kan vurdere smag, friskhed og kvalitet.

“Mummyyyyy, må jeg få jordbær nu?”, spørger Mille utålmodigt og hiver mig i ærmet, mens jeg forsøger at følge med i de hurtige indtastninger på en ivrig grønthandlers lommeregner.fullsizerenderxEfter tre kvarters frem og tilbage mellem boder efter kartofler og grønkål, blomkål og appelsiner, har vi nået grænsen for alles koncentration.

Mohammad får drikkepenge og hjælper os over til bilen med dagens fangst.

Søde unger skal ud til dagslys og leg.img_4796Mødrene skal ud og væk fra et miljø, hvor vi ikke forstår en brik af kommunikationen og postyret omkring os. Det er trættende i længden.

Der er penge at spare ved at køre nordpå efter friske frugter og grøntsager. Helt sikkert.

Der er også en sjov og god oplevelse i at komme væk fra vores ghetto og ud i den virkelige verden.

Men en anden gang bliver det til levering på hjemadressen.

Der er trods alt grænser for, hvor længe og hvor ofte, jeg orker at have en mandlig pusher for at komme i nærkontakt med en flok gulerødder, avocadoer og mangoer.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

4 kommentarer

  • Rikke

    Hej! Det er interessant, at læse dit indlæg. Jeg er en ung lyshåret pige (meget skandinavisk af udseende). Jeg flyttede til Dubai for 4 uger siden og har besøgt marked 3 gange, 2 af gangene alene. Jeg handler selv, og prutter selv om prisen. Jeg kan købe frugt og grønt af høj kvalitet til en hel uges forbrug (to personer) til 100 danske kroner. Jeg er enige i, at det er et hektisk sted og jeg får også flere tilråb, men hele den gode handel kan klares på 15-20 minutter, og så handler jeg resten af dagligvare indkøbene i det store hypermarked ved siden af. Alt i alt vil jeg anbefale stedet! Hilsen Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Hej Rikke,
      Du er vist en hel del hurtigere end mig og min veninde med 4 børn på slæb 😀
      Nej, spøg til side – det var mere ment som en oplevelse eller udflugt for os, så derfor tog det lang tid 🙂
      Vi bor dog for langt fra området til at det er en reel mulighed hver uge, men engang i mellem er det sikkert meget sjovt. Ellers er der jo også mulighed for at bestille de samme varer derfra online.
      Mange hilsner fra Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Hej, kunne være spændende at læse et indlæg om hvordan du oplever verdenen som en kvinde dernede, og eventuelt om de begrænsninger det medfører?
    🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Hej Tine,
      Der er ikke ret mange begrænsninger hernede – og da slet ikke i forhold til nogle af nabolandene – med Saudi som det “grelleste” eksempel. Ind i mellem skriver jeg om det, når der er en åbenlys situation, men det sker virkelig ikke ret ofte – for langt størstedelen af tiden fungerer tingene som et vilkårligt andet sted i den vestlige verden, ihvertfald når det kommer til kvinders muligheder.
      Mange hilsner fra din navnesøster – Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

International Day