Specialisterne

Flydende tænder

“Look, Mummy!”

En tindrende stolt skolepige står foran mig og fremviser et nyt, overraskende mellemrum i undermunden, da jeg henter hende i After School Care.

“Jamen, Mille dog, har du tabt din tand i skolen?”, spørger jeg måbende. Godt nok rokkede tanden meget i morges, men derfra og så til at have mistet den i løbet af en halv dag, havde jeg ikke lige set komme.

Barnet nikker stolt og hiver en slikkepind frem, som hun har fået af sin lærer for at fejre den store begivenhed.img_4721Pigen bliver 5 til maj og er i virkeligheden slet ikke tidligere på den end Cille var med rokketænder, men Moren synes at Mille er lille – og derfor er første tabte tand pludselig et større nummer.

Heldigvis har vi en rutineret Cille, der med 8 tabte tænder på CV’et nemt og hurtigt udarbejder en skabelon for tandfe-korrespondance, der jo er en ny og uvant disciplin for Mille.img_4724Og Mille tager velvilligt imod det velmenende forlæg, som hun kopierer efter bedste evne.img_4733“Mille, hvordan tabte du tanden? Kan du ikke fortælle mig lidt mere om hvordan det skete?”, forsøger jeg.

“I was playing with Miss Harshani og så lige pludselig float’ede min tooth inde i min mind i en masse vand. Der var en masse vand i min mund som jeg ikke kan forstå. Og så tog jeg bare den tooth ud af min mund og så blev den væk inde i After School Care, men jeg har tabt den”, forklarer hun. Efter bedste evne.img_4737“Men kommer toothfairy’en, når jeg har lost’et tanden i min after school club?

“Ved hin godt, at jeg har tabt tanden så for virkelighed?”

“Kan hin godt finde mig, hvis jeg sleep’er først inde i Mors og Fars seng?”

“Vil du godt make sure at du børster den lille tand forsigtigt inden jeg sover?”

“Hvad hedder hin toothfairy igen? Tilly? Hva’ Mor?”

Og jeg svarer.

Tålmodigt.

Bekræftende.

Med hjertet fuldt af boblende stolthed over Mille, der tager første tand-tab med ophøjet ro.

Med hjertet fuldt af skælvende frygt for at miste min uskyldige lillepige til en tid, der grådigt æder hendes barnesind og løber afsted med hende i firspring mod selvstændighed og store voksentænder.

Hvad sker der lige for dét?

For en stund vælger jeg at beholder hende på mælketandsstadiet.

Og jeg skal efter bedste evne forsøge at ignorere det nye, mærkværdige hul i munden, som giver hende en hvislende mislyd, når hun taler – og en fænomenal mulighed for at spytte og arrangere tungen på nye, underfundige måder.fullsizerenderOg selvfølgelig kan Tilly the Toothfairy finde en lille pige, der har tabt sin første mælketand.

Også selvom tanden er blevet væk ved en fejl.

Tilly er nemlig alvidende.

Lidt ligesom Gud og Julemanden.

Og Mor.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

2 kommentarer

  • Ej hvor en skøn fortælling:)

    //Tina – hausfrauiberlin.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Tusind tak, Tina!
      Håber livet som hausfrau i Berlin er dejligt 🙂
      Mange hilsner fra Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Specialisterne