Den sporty type med løse tænder

Lærer-hengivenhed

“Se, Mor, hvad jeg har lavet til Miss Sara”.

Cille står foran mig med tindrende øjne og fremviser stolt det fødselsdagskort, som hun har brugt hele eftermiddagen på at lave til sin klasselærer.

“Nu skal jeg bare lige op og lave en fingerring”, tilføjer hun, mens hun spurter op ad trappen.img_4508Inden i kortet er der lange, fabulerende tirader af lykønskninger og hengivenhedserklæringer.img_4509Det er simpelthen så rørende at se, hvordan Cille og hendes klassekammerater forguder deres lærer.

Jeg kan godt genkende lidt af det fra min egen barndom.

Fru Vandborg (R.I.P.) på Horne Skole havde også en særlig plads i mit hjerte hele vejen til og med 7. klasse, selvom jeg ikke forgudede hende i dén målestok, som Cille gør med sin Miss Sara. I Vestjylland ‘elsker’ man ikke på dén måde. Det er ganske enkelt for overvældende.

Kærlighedspalaver og store armbevægelser kører vi ikke med. Det er tovlig møj for møj.

Men det gør vi i Dubai.

Så på Miss Saras fødselsdag har Class Mum naturligvis indkøbt lagkage, blomster og gaver fra klassens fællespulje. Og hun møder op sammen med et par andre mødre for at børnene kan fejre Miss Sara med arabisk og engelsk fødselsdagssang og kagespisning, inden de skal hjem. Den slags initiativer er der tid og overskud til, fordi mange mødre ikke arbejder (uden for hjemmet).

Oven i den lille klassefest kommer så også alle de individuelle gaver, kort og blomster, som mange af børnene stolt overbringer Miss Sara.

Samme scenarie udspiller sig til jul, eid og sommerferie.

At give læreren gaver er standardpraksis i en Ørkenstat. Og det var det faktisk også i England.

Set med danske øjne kunne man måske opfatte det som et (lettere kikset) forsøg på “bestikkelse” eller “manipulation”, men det virker ikke til at vække opsigt eller være anstødeligt på nogen måde.

Og vores piger elsker at komme med en pakke til deres lærere op til jul og ved skoleårets afslutning. For det er jo grundlæggende herligt at forære noget pænt og dejligt til mennesker, man holder af.

Så vi køber gaver eller pigerne laver deres egne gaver, når og hvis de har tid.

Og vi gør det uden forventning om at få noget som helst andet retur end en god følelse i maven over, at pigerne stolt kan overraske og glæde deres lærere ved udvalgte lejligheder.

Men nok om skolelærere og gavegivning.

Nu er det weekend i en sandkasse, der fortsat føles overraskende kølig, selvom det nok er ret dumt at fortælle til en flok forfrosne danskere, der ser ud til at have sne nok til både kælketure og snemænd.

Det er tid til torsdags-flad-ud.

Med pizza, film, popcorn og dele-slumretæppe i sofaen med en Regnskabschef.fullsizerenderDet bliver ikke meget bedre.

Muligvis hvis man byttede aftenens Barbiefilm ud med en spændende dokumentarfilm.

Men alright.

Jeg kan ikke bestemme alting her i huset.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den sporty type med løse tænder