Maricels jul

2016 – din gamle kælling…

Jeg står ikke alene med et brændende ønske om at 2016 snart rinder ud, vel?

2016 er som en gammel, nasty kælling, der bare skal rejse ad hekkenfeldt til.

ASAP.

Det har i sandhed været et skamfuldt Herrens år.

På de værst tænkelige og mest utænkelige måder.

Og det kan ikke gå stærkt nok med at spole frem til 2017, som kommer til os med lige dele håb og håbløshed.

Tænk, hvad 2016 dog bød på:

  1. Folkedrab i Syrien. Massakre. Krig. Masseødelæggelse. Brug den definition, du lyster – for Syriens borgere har 2016 været dødeligt på så brutal og umenneskelig vis, at ingen af os har ord for det. Jeg har ikke engang kunnet skrive om det på bloggen, fordi det er for stort og for tungt. Jeg ved og forstår alt, alt for lidt. I stedet har jeg fulgt den syriske-danske læge Haifaa Awad, Naser Khader og andre debattørers kommentarer til de gruopvækkende begivenheder, samt nyhedskanalerne, der viser en lind strøm af billeder af uskyldige mennesker, som brænder sig fast på nethinden. Syrien er ikke det eneste sted, hvor krig og terror smadrer menneskehedens livsmuligheder, men jeg er helt bange for at remse lande op, da listen er så lang, at jeg uundgåeligt ville udelade steder ved en fejltagelse. Og for mig er Syrien dét land, der har gjort allermest ondt at se på i 2016. Hvordan kan vi som internationalt samfund endnu en gang se til, mens uskyldige mennesker dræbes, fordi magtliderlige diktatorer i fællesskab demonstrerer, at de har eller tager magten? Hvordan kan det internationale samfund lade stå til, fordi Syrien er en ‘interessekonflikt’ og nøle med at tage nogen form for aktiv beslutning, mens uskyldige mejes ned?
  2. Trump. Undskyld. For helvede. Vi burde vedtage i fællesskab, at vi ikke taler mere om ham eller brokker os over valgresultatet i Guds eget land. For skidtet er afgjort og det orange-farvede Halloween-Monster-med-de-bittesmå-hænder-der-griber-fat-i-alle-tissekoner vandt. Men de konsekvenser, som valget af Trump i 2016 får på verden i 2017 (med mere), er for frygtindgydende til at ignorere ham. Jeg har ikke ord for dén skandale, det er, at Trump indsættes som Amerikas Præsident i det kommende år. Hvem tør forestille sig hvad han og bedstevennen Putin dog kan finde på? 2016 er i sandhed året, hvor store demagoger indtager de mest magtfulde poster i verden. 2016 er året, hvor nationer vælger med følelser og overbevisninger snarere end ved saglig forholden-sig-til fakta og realiteter. 2016 er året, hvor en perfid racist og mandschauvinist sætter helt nye lave standarder for, hvad man som politiker kan tillade sig at sige af utænkelige ting uden hold i virkeligheden – og alligevel blive valgt. Se blot nu på stimlen af nationalistiske og populistiske politikere i Europa, der vejrer morgenluft og imiterer Trump. De vinder i 2016. Og de fortsætter med at vinde i 2017.
  3. BREXIT. Jeg vrælede lukt ned i min morgenkaffe, den salige fredag morgen, hvor valgresultatet gik op for mig. Dén dag, hvor GREAT BRITAIN blev til REALLY NOT SO GREAT BRITAIN. Løgn og latin, overdrivelser og underdrivelser, usaglige argumenter, følelsestærsken, manipulation af tal og statistikker og alt mulig andet uskønt blev anvendt til at føre en hel nation bag lyset. Englænderne får lige så meget bedre NHS i 2017, som amerikanerne får stur-stur-mur ned til de livsfarlige mexicanere. Jeg græmmes. Hvor er visionerne? Hvor er de store linjer? Hvornår husker vi på historien? Hvornår forholder vi os til fakta? Hvornår forstår vi, at ingen er uafhængig af andre?
  4. Og nu til én af de hjemlige. SKAT. En mulig svindelsag med negative momsudbetalinger for 200 milliarder danske kroner. Et par småkager eller tre er der således smuttet fra Dronningerigets fælles-kagedåse, som var tiltænkt dén der vidunderlige Velfærdsstat, som alle er så sindssygt bange for at begrænse bare den mindste smule, selvom politikerne med deres lovgivningsapparatur og den generelle statslige ineffektivitet slår den ihjel under alle omstændigheder. Og hvad med svindlen med udbytteskat for 12.3 milliarder kroner? Arh, det er jo håndører i forhold til alle de andre problemer i SKAT, ikke? Men der kan dælen dytme skiftes mange bleer og vaskes mange haler for 12.3 milliarder kroner, kan der. Og ham den lidt for snedige udbytteskatte-fætter leger tilmed gemmeleg her i Dubai, så man fristes til at frygte, at vi bliver det nye Pattaya for danskere, der ikke helt kan holde sig på den rigtige side af stregen. Bittert, er det. Det er folkets surt-sammenskrabede midler, som tosses væk i en kombination af inkompetence og for få hjerner til at granske og tjekke op. Det er hele skattelovgivningen, der burde simplificeres og gentænkes. Men den dag kommer aldrig i Danmark. De ansvarlige bliver ikke engang sendt på porten. Og politikerne har kun øje for nye og flere love – aldrig reduktion eller ændringer – dét er for tørt og kedeligt.
  5. Terror rundt omkring i europæiske storbyer. Som bosiddende i et af de yderst få rolige smørhuller i Mellemøsten, er det besynderligt at opleve, at jeg føler mig langt tryggere og sikrere hér end i Europa. Vi vælger lufthavne i nærområdet frem for europæiske lufthavne, hvis vi kan undgå det. Og den seneste terror, som vi har oplevet den i f.eks. Frankrig og Tyskland er jo fuldstændig umulig at undgå eller kontrollere. Der er ingen forudgående advarsler. Det er simple manøvrer. Man lejer en lastbil og mejer så mange uskyldige borgere ihjel som overhovedet muligt. Vi kan jo ikke forbyde udlejning af lastbiler. Eller omringe samtlige åbne pladser, nationale festmarkeringer, julemarkeder og hvad ved jeg med anti-terrorkorps, der netop IKKE hører til i en fri og åben verden. Vi kan ikke hamle op med de her mennesker, der ikke er bange for at dø for deres sag. Det er hele forskellen på dem og os. Vi er hunderædde for døden. Det er de ikke.
  6. Flygtninge og asylansøgere. Vi så dem lide druknedøden på havet og vi så dem vandre i lange menneskeslanger igennem Europa, mens de råbte på asyl, fik bank af ordensmagten, som bagefter sendte dem diskret over grænsen til det næste land, som så fik hovedpine og sked på konventionerne, mens det gradvist gik op for flygtningene, at der vist alligevel ikke flød med små-naivistisk mælk og honning i de europæiske gader og kun Frau Merkel havde den decency at byde dem velkommen. Smålighedens og nationalpopulismens grimme fjæs dukkede op igen og igen og talte til vores allesammens laveste fællesnævner, den indre svinehund. Og den indre svinehund kan ikke li’ brune mennesker fra fremmede lande, der taler fremmede sprog, tror på en anden Gud og går med hovedbeklædninger, som vi godt nok også selv gjorde for år tilbage. De voldtager også vores damer og stjæler vores arbejde. Det siger Trump. Tyv tror nemlig, at hver mand stjæler. Jeg græmmes.
  7. Realitystjerner, you-tubere, instagrammere og TV-programmer om folk, der har (eller rettere: ikke har) et eller andet talent, som et par smagsdommere og du selv kan vurdere fra en blød lænestol. Alt sammen emner, der fylder vores blade, fjernsynskanaler og aviser med komplet ligegyldige nyheder, der appellerer til…du har gættet det allerede…din og min indre svinehund. Dén, der elsker at krumme grisetæer over talentløse trunter med plasticansigter og ditto bryster, som vrider sig på lagner og udtaler sig helt fjollet. Dén, der er lettet over, at man kan slippe afsted med at fnise og fnyse, bagtale og snik-snakke sig igennem hele hverdagen uden at skulle tage stilling til noget som helst, der kræver et minimum af selvstændig tankegang. Hvornår bliver det på mode at tænke sig om igen eller bare sådan helt generelt at være et fornuftigt, dannet menneske? Hvornår bliver man igen kendt for at kunne noget særligt og ikke bare fordi man er pæn? Hvordan får vi forklaret halvdelen af menneskeheden (den kvindelige, for nu at være helt specifik), at det faktisk er langt, langt smartere at være smart indeni end udenpå?

Det kan konstateres, at jeg er en ganske mavesur mokke her på randen af et bristet, talentløst 2016.

FUCK 2016.

Måske kunne jeg afslutte min nytårs-nedfældning med at udvise bare et minimum af taknemmelighed?

Det har Hella Joof nemlig udråbt til at være løsningen på dette Herrens liv.

På det individuelle plan, forstås.

Men det virkeligt interessante er jo, at dét, der sker indeni os, smitter af på verden omkring os.

Og taknemmelige mennesker lever bedre liv. Taknemmelige mennekser behandler bevidst og ubevidst andre mennesker bedre.

Se, dét er da et nytårsforsæt, der giver mening.

At se det gode og det fine i småt som stort. At huske mig selv på alt det dejlige og skønne, som verden og mine medmennesker også har at byde på,

Så nu prøver jeg.

Vi drysser glimmer på og sender baby August lige ind i min hjertekule og op på min indre kaminhylde. Dér skal han sidde som Número Uno. Han er ubetinget det bedste, der er sket i mit liv i 2016. Tak, Søster-min for den babydreng, jeg aldrig selv fik. Jeg elsker ham.

Jeg er ligeledes dybt taknemmelig for vores velfungerende firkløver og de fantastiske muligheder, vi har som familie i udlandet. Det er en stor gave at kunne lade vores piger vokse op som flersprogede, multikulturelle mennesker, der aldrig har hørt om hverken Jante eller indre svinehunde, der er bange for farverne brun og sort. Hvis jeg kan sende bare ét ønske ud i universet, så bliver det, at vores døtre kan vokse op som værdige verdensborgere, der ser alle mennesker som lige-så-værdige som dem selv.

På det indre plan er jeg dybt taknemmelig for de kurser i personlig udvikling, som jeg deltager i hos Fru M. Jeg er lige så taknemmelig for Fru M i al hendes væsen og venskab – og mindst lige så taknemmelig for endnu et godt år med min bedsteveninde i Danmark, med hvem jeg har taget tusind ture i den mentale karussel i 2016.

Glimmer skal der også drysses ud over vores familier og venner. Det er så fantastisk at byde jer velkommen i Dubai – og at vi kan føle os så velkomne, når vi træder ind over dørtærsklen hos jer et par gange om året. Det føles altid som om vi lige har set hinanden og blot skal samle et par tråde op siden sidst. Tænk, at være så heldig at høre til, selvom vi på mange måder selv har valgt fra.

Uden familie og venner er vi ingenting.

Det gælder både på det individuelle og det nationale plan.

Sammenhængskraft, kalder politikerne det.

Samhørighed, kalder jeg det.

Og lad os nu håbe så inderligt og dybt, at sammenhængskræfterne i verdenssamfundene sejrer i 2017, selvom de skal modstå de værste populister, nationalister, racister, chauvinister og andre umulige charmetrolde, der hopper op af grumme æsker gang på gang.

Drys glimmer på de stygge mørkemænd, der fås i både hvide og sorte udgaver. Stil dem herefter ned i et mørkt hjørne og fokusér på alle de dejlige ting, mennesker og oplevelser, som skal op og skinne på din kaminhylde.

Og mens det vaskeægte lorteår 2016 rinder ud, danser vi rundt til Coldplay og bager nytårskager.img_3978Hvem skulle have troet, at Martin var en kransekagetop-bager sådan inderst inde?img_3981Min Skat, jeg glæder mig usigeligt til alt dét, du har tænkt dig at overraske med i 2017.

Og skal der være fest, så la’ der være fest. Det virker alligevel kun alt for passende at gå ud af 2016 og ind i 2017 med gedigne tømmermænd på førstesalen.

I ønskes alle et Rigtig Godt og Glædeligt Nytår!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

4 kommentarer

  • Ja du har lidt ret. 2016 gjorde det sgu’ ikke for godt. Lad os håbe, at det kun kan gå fremad herfra.

    Godt nytår

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      2017 skal blive et bedre år. Lidt svært at se hvordan, men vi må finde ja-hattene frem 🙂
      Venlige hilsner,
      Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene Michaelsen

    Hej Tine
    Helt enig i dine betragtninger over 2016. Det har været et slemt år for menneskeligheden.

    Vi bor i et lille ”smørhul” i Jylland, og holder ferie et par gange om året i Dubai (hvor min mand arbejdede i 10 år). Også jeg føler mig mere tryg ved at gå ud i Dubai end f.eks. i Århus – især efter mørkets frembrud.

    Vi må håbe 2017 bliver et bedre år for ALLE – og at diverse demagoger ikke får overtaget, selv om de er blevet/bliver valgt mere eller mindre ”retfærdigt”.

    Godt Nytår til dig og din familie
    Lene

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Hej Lene
      Ja – Dubai er om noget et trygt og behageligt sted at opholde sig uanset tid på døgnet – og jeg forstår så godt, at I kommer herned på ferie flere gange om året 🙂
      Rigtig godt nytår til dig og din familie fra Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Maricels jul